Vi – folket – er i stand til de mest fantastiske ting

I dag delte en Københavnsk pige en oplevelse hun havde haft i en blomsterhandler. Pigen havde overværet en ældre herre komme ind i blomsterhandleren for at købe en blomst. Herren ville gerne have den pakket ind i grønt papir, men det ville ekspedienten ikke, da den allerede var pakket ind i cellofan. Den forfærdelige oplevelse fik folk helt op i det røde felt og fik fremprovokeret flere tusinde likes, og et hav af vrede kommentarer på Facebook. Folk var blevet mobiliseret i så stor stil, at store medier som fx Ekstra Bladet og Lorry (19.30 udsendelsen) bragte nyheden. Jeg siger ikke, det ikke var synd for den stakkels ældre herre – som var offer for den dårlige service – men det var nok ikke en historie jeg havde forventet at se i de store medier. Det ændrer dog ikke ved, at jeg ikke synes det er fantastisk at se folk mobilisere sig i så flot stil. Der er ikke noget bedre end at se folk gå sammen, og kæmpe om en fælles sag. Jeg elsker det! Det jeg så bare tænker er…tænk hvis vi kunne finde ud af at mobilisere os i samme stil om endnu vigtigere sager? Tænk hvis vi tog den energi, som vi udviser overfor blomsterhandleren og Allan Simonsen for den sags skyld, med ind i verdens store udfordringer? Hvis vi – folket – energisk mobiliserede os, så tror jeg faktisk vi i dag:

  • havde haft mennesker på Mars
  • havde haft fri energi og glemt alt om global opvarmning
  • havde glemt alt om økonomisk krise
  • havde fundet en kur mod kræft

Dette er ingen løftet pegefinger – jeg har jo selv liket historien om blomsterhandleren. Det er ikke for at være bedrevidende – jeg har jo selv brugt alt for mange penge på at sende sms til 1234 med teksten ALS (sorry par3, eller hvad det nu bliver næste gang). Dette indlæg er blot for at hylde os – folket. Vi er i stand til de mest fantastiske ting!

thumbs up

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*