Trafiklys – Hvad er det gode svar til sit barn

I morges på vej på arbejde var vi en flok cykler der stoppede for rødt. Det er et af de kryds, hvor man føler sig lidt dum over at stoppe, da man kan se flere hundrede meter til alle sider – og der er ingen biler.  Pludselig kører en yngre cyklist uden om os alle, og kører over for rødt i det øde lyskryds. Et par cykler foran mig, venter en mor med hendes datter på 4-5 år, og jeg hører den lille pige spørge sin mor: “Hvorfor kørte han over for rødt?” umiddelbart efter bliver det grønt og vi sætter igang, og jeg hører derfor ikke hvad moderen svarer sin datter. Hele turen frem til arbejde tænker jeg på, hvad moderen mon svarede sin datter, og jeg tænker på hvad jeg selv ville svare hvis jeg stod i samme situation med min datter. Jeg kunne ikke finde et godt svar, som ikke på en eller anden måde havde en hage. Men jeg er 100% sikker på jeg en dag får spørgsmålet fra min datter, hvis hun ser en person cykle over for rødt…og hvad gør jeg så? Jeg har jo ikke noget godt svar parat? Kan du hjælpe?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*