Under et oplæg på OEB Berlin, om Blended learning, stillede jeg spørgsmålet: Hvilke temaer og aktiviteter anbefaler I at man laver henholdsvis i tilstedeværelsesundervisningen og i online perioderne. Jeg var interesseret i at høre hvad oplægsholderne havde af erfaringer på dette område, fordi jeg rigtig ofte får spørgsmålet når jeg taler med vores undervisere ved Forsvarsakademiet. I første omgang svarede en af oplægsholderne, at det primært var debat, dialog og socialisering som fungerede bedst i tilstedeværelsesundervisningen, men en af de andre oplægsholdere kom på banen og forklarede at hun bestemt mente, at man også både kunne debattere og socialisere online. Men påpegede at der selvfølgelig var en udfordring, når det kom til færdighedstræning (fx kan det – online – være svært at lære hvordan man skal sidde rigtigt på en hest for ikke at falde af). Jeg var glad for at hun sagde dette, for det er præcist hvad jeg også fortæller “mine” undervisere. Alt kan i princippet lade sig gøre online – man kan også socialisere. Selvfølgelig er det noget andet end at socialisere ansigt til ansigt, men det er bestemt muligt. Dette kunne jeg skrive meget om, men det jeg vil fokusere på i denne artikel, er en opfølgende kommentar som kom på baggrund af mit spørgsmål. En dansk kvinde rejste sig i plenum og forklarede, at hun arbejdede med uddannelse af sygeplejersker, og at sygeplejersker generelt er meget lidt positive overfor online konsultationer med patienterne. Sygeplejerskerne mener det er svært at udvise omsorg, forståelse og empati online, og at en online konsultation aldrig kan erstatte det fysiske møde. Derfor afholder sygeplejersker kun sjældent online konsultationer, selvom patienterne egentlig er positive overfor at mødes på denne måde.
Det skabte ikke så meget videre debat i lokalet, men jeg synes det var mega interessant, i forlængelse af mit spørgsmål. Hvad er det der ikke kan lade sig gøre online, men som død og pine skal gennemføres i et fysisk møde? Sygeplejersker mener altså at man ikke kan udviser omsorg, forståelse og empati, i en online konsultation. I nogen tilfælde kan jeg fint følge sygeplejerskerne. Hvis man fx skal overbringe resultatet af en positiv kræftprøve, så er det nok en god ide at have patienten fysisk tilstede. Men i enormt mange tilfælde hvor temaet ikke er helt så kritisk, så giver det da virkelig god mening at mødes online. Det er så meget nemmere, billigere og hurtigere for alle parter. Ja, måske kan det i nogen tilfælde endda være en bedre konsultation for patienten. Fx kan det være den mest kompetente sygeplejerske, for netop den sygdom patienten har, som kan tage samtalen. Fx føler patienten sig mere tryg i eget hjem, og dermed får husket flere af detaljerne. Fx kan der være mulighed for at optage samtalen, så patienten efterfølgende kan gense den.
Når man står overfor at skulle tage stilling til hvorvidt noget skal gennemføres online eller fysisk, skal man passe på ikke kun at fokusere på hvad der mistes ved at flytte fra det fysiske til det digitale. Ofte mister man, rigtig nok, noget, men man får også noget andet foræret.
Jeg gik i ugen efter konferencen og tænkte på sygeplejerskernes holdning til online konsultation. Igen, jeg kan godt forstå deres pointer, men jeg havde en lumsk anelse om at der også var noget andet i spil. Nok en ting man måske ikke vil få en sygeplejerske til at indrømme, men jeg tænker at en af sygeplejerskernes bekymringerne, ved at gennemføre online konsultation, nok også er manglende tekniske kompetencer. Jeg tænker at rigtig mange af dem ikke føler sig tilstrækkeligt klædt på, til at håndtere den teknik der trods alt følger med, når man skal gennemføre en online konsultation.
I dagene efter konferencen havde jeg dialog med en veninden, som arbejder inden for “sygeplejerske-verdenen”, og hun nævnte netop selv at manglende IT kompetencer formentlig er en barriere, når det kommer til online konsultation. Det er klart der er en frygt for det, hvis man aldrig har prøvet det før. Og sygeplejerskerne har formentlig aldrig prøvet at gennemføre et online møde – ikke engang som patient.
Denne artikel er bestemt ikke for at skyde på de danske sygeplejesker. Her tjener de kun som et eksempel på hvordan de fleste faggrupper i Danmark reagerer overfor teknologien. Jeg kender fx dette billede fuldstændigt fra de undervisere og lærer jeg arbejder sammen med. Dem som ikke føler sig godt nok klædt på teknologisk, er sjældent rigtig positive overfor fx Blended Learning eller for teknologiske læringsværktøjer. Og når jeg snakker med disse undervisere om Blended Learning, så er mit første spørgsmål ofte: Har du nogen sinde oplevet at være deltager på et kursus opsat som Blended Learning? Hvis de ikke har prøvet det, foreslår jeg dem at deltage på et kursus jeg gennemfører, som netop er opbygget som Blended Learning. På samme måde tænker jeg, at sygeplejerskeuddannelsen kunne klæde sygeplejerskerne bedre på, ved at lade dem tørtræne afholdelse af online konsultationer med hinanden.