En app som kan sortere vores affald!

Rundt omkring i de danske kommuner begynder borgerne nu at få en ny app! En app som er så virkelig smart. Den kan scanne dit affald, og så kan den fortælle dig i hvilken af dine mange flotte affaldsspande, det aktuelle stykke affald skal puttes i. Det kan nemlig være svært at gennemskue.

Det er virkelig en smart app! Nu har vi alle en “robot” i lommen, som kan sortere vores affald – eller i hvert fald fortælle os hvor det skal smides ud. Og så er det altså at jeg bliver lidt forundret. Når nu denne teknologi ikke kræver mere end en telefon, hvorfor er det så at vi ikke bare kan installere denne app på et kæmpe lager, og så sætte en robotarm til at sortere affaldet for os? Og ja, det er et retorisk spørgsmål. Vi ved jo alle at disse sorteringsrobotter allerede findes. Du kan fx lytte til denne udgave af Techtopia, hvor en dansk virksomhed har udviklet et AI robotanlæg som kan sortere tøj-affald i helt op til 32 forskellige fraktioner.

Jeg er overbevist om at vi om 5-10 års tid kommer til at kigge tilbage på dette sorteringshelvede og tænke, “what the f…. havde vi gang i”. Jeg tør ikke at tænke på hvor mange millioner…nej milliarder der er brugt på denne nye sortering. Nye plastik- og metalspande står nu overalt. Det er jo ikke kun i private hjem. På min arbejdsplads, står der 15 flotte metalspande i hver lille bygning, fem på hver etage. Og for ikke at nævne: Hvad koster det at få udviklet sådan en app som jeg introducerede blogindlægget med? Hvad har det kostet at indkøbe nye renovationslastbiler, som kan håndtere de forskellige affaldstyper/spande. Hvad koster det i dieselolie, at få hentet disse mange forskelligartede fraktioner? Hvad koster det i arbejdstimer? Hvad koster det af spildte mennesketimer at vi alle både i privaten og på arbejdet skal sortere i 8 fraktioner? Og hvad koster det når der er blevet sorteret forkert?

Tænk hvis vi for 2-3 år siden, i stedet for at have indført den her symbolsortering, havde investeret i at udvikle central robotsortering? Så havde vi i dag bare kunne smide alt vores affald i samme gode gamle affaldsspand, som vi altid har gjort. En gang om ugen kom de gode gamle skraldemændsbiler, og kørte affaldet ud i en kæmpe lagerhal, hvor affaldet helt automatisk blev sorteret i de 8 fraktioner.

Tænk hvis det var så let!? Jamen, det er det! Problemet er bare at nu er løbet kørt! Politikerne tør helt sikkert ikke at trække i land. Nej nej, nu kommer vi til at leve med dette sorteringshelvede i mange år endnu. Vi må vente på at en lille dreng råber: “Jamen, politikeren har jo ikke noget tøj på!”, og hvis vi så er heldige begynder flere at støtte op om den lille drengs logik, og vi kan begynde at tale fornuftens sprog igen.

UPDATE

D. 12. Juli 2024 havde jeg dette læserbrev i Berlingske:

Coronaregler til vores bryllup…

Kære gæst til vores bryllup!

Vi er rigtig glade for vi nu kan få lov til at afholde vores drømmebryllup. Nedenfor er række regler som vi må bede dig overholde når du deltager i arrangementet:

  1. Hvis vi bliver mere end 50 i kirken må vi desværre droppe salmerne
  2. Ingen kys og kram når vi byder jer velkommen ved festlokalet
  3. Da festen starter kl 18, må vi bede om at der kun holdes taler hvis det er tvingende nødvendigt (Vi skulle jo gerne nå at blive færdige inden kl 24)
  4. Hvis du alligevel skal holde en tale, må vi bede dig om at gøre det siddende – vi er jo 51 gæster og dermed træder reglen om at gæster primært skal være siddende, i kraft
  5. Da mad ofte flyver rundt ved det traditionelle “klirren på glas og tallerkner” (for at få brudeparret til at kysse), må vi bede jer alle om se bort fra denne tradition til vores bryllup
  6. For at undgå kødannelse ved toilettet, bedes du få accept fra toastmasteren, hvis du skal tisse.
  7. Festsange kan desværre som udgangspunkt ikke komme på tale – kun hvis du informerer gæsterne om at synge meget stille. Det er desværre almen kendt at sang ved fuld hals, er en voldsom smittespreder (Ved uddeling af disse sange, er det vigtigt du ikke lader dem gå fra hånd til hånd, men uddeler den til hver enkel gæst (husk at spritte dine hænder inden uddeling).
  8. Vi ved der er rigtig mange af jer der gerne vil op og kysse enten bruden eller gommen, når en af os gå på toilettet. Det må vi desværre frabede os pga smitterisiko
  9. Det er kun brudeparret som må dele ske ved indtagelse af bryllupskagen – vi husker selvfølgelig at spritte skeen af undervejs.
  10. Der må desværre ikke danses til vores bryllupsfest (husk vi er primært siddende gæster)
  11. Brudeparret må selvfølgelig gerne danse brudevals, men vi gør det mellem forret og hovedret
  12. For at kunne nå det hele serveres natmaden umiddelbart efter dessert
  13. Vi ved at tante Oda ikke er på toppen for tiden, og hvis hun melder afbud, så er vi kun 50 gæster, og det giver os en række nye muligheder. I så fald sender vi jer et opdateret regelark

“Vores” prinsgemal (eller kongegemal) skal ikke begraves med sin dronning

Kongehuset publicerede for et par dage siden at Prins Henrik ikke vil begraves med Dronning Margrethe i Roskilde domkirke, som det ellers var planen.  Prins Henriks argument er at han aldrig har været tilfreds med sin titel prinsgemal, men i stedet for hellere ville blive tituleret fx kongegemal. Dybest set synes jeg det er noget mærkeligt noget. De fleste mænd, som havde valgt at gifte sig med en kronprinsesse/dronning, ville nok også have accepteret sin plads (altid efter dronningen) og sin titel som prins, men det har Henrik ikke gjort. Selvom jeg ikke forstår ham, så har jeg alligevel en lidt anden tilgang til debatten, end de fleste. Jeg siger ikke hans beslutning og holdning er 100% OK, men jeg kan faktisk forstå ham. Et parforhold handler om at give og tage, og i denne “titel-kontrovers” har dronningen ikke givet sig en tøddel. Hvis min hustru havde et livsønske dybt inde i sit hjerte, så ville jeg rykke mig rigtig langt for at forsøge indfri dette ønske. På samme måde som jeg håber hun ville gå langt for at forsøge at hjælpe mig med at indfri mine livsvigtige ønsker. Prins Henrik har haft et enormt ønske – dybt inde i sit hjerte – om at få titlen kogegemal fremfor prinsgemal. Ikke “konge”, bare “kongegemal”. Det ville ikke være noget juridisk problem for monarkiet, eller ændre noget som helst på rollefordelingen, hvis Prins Henrik skulle få titlen kongegemal i stedet for. Den eneste person som ikke har ville give ham denne titel er Dronningen selv, og det er her jeg har et problem. Hvis det virkelig betød så meget for ham, hvorfor så ikke lade ham få den skide titel (undskyld mit sprog)?

Hermed synes jeg egentlig de er lige gode om dette problem som monarkiet nu står i. Det er så ikke endt i skilsmisse, hvilket det jo lige så godt kunne være endt med, men blot endt i at de så ikke skal begraves sammen…tja…De er vel begge lige konservative og for stolte til at give sig.

Og endnu en gang: jeg siger ikke jeg havde ageret som Prins Henrik, men de er begge skyld i den situation de nu står i. Og det er vel – alt andet lige – også derfor Dronningen har forståelse for at Henrik vil begraves et andet sted end hende…

9 ud af 10: “Vi har oplevet at vores venner i perioder er fraværende på Facebook” (Satire)

Har du oplevet at en af dine venner, i en længere periode, har været fraværende på Facebook? Det har du formentlig, for en undersøgelse viser nemlig at 9 ud af 10, netop har oplevet dette.

“Dette viser tydeligt at folks gammeldags liv, i højere og højere grad frarøver vigtig Facebook-tid”, udtaler SoMe-ekspert Thomas Gregersen, og han forklarer at denne udvikling kan have katastrofale konsekvenser, fordi det simpelthen kan sætte en stopper for vigtige sociale relationer: “Jo mere travlt du har med dit andet liv, jo mindre tid har du på de sociale medier”.

33 årige sygeplejerske, Mette Jensen, kan tydeligt genkende dette fra sin dagligdag. Mette forsøger selv at prioritere så meget tid som muligt på Facebook, og oplever desværre oftere og oftere, at hendes venner i perioder er fuldstændig fraværende. Mette fortæller at hun et par gange har forsøgt at konfrontere de fraværende venner, men at de overhovedet ikke har været i stand til at indse at de har et problem. “De kommer bare med en lang række undskylninger som fx at børn og familiefester har taget deres tid”. Mette forklarer hovedrystende videre, at nogle af hendes venner endda har brugt travlehed på deres job som undskyldning.

I vores dialog med Mette kom der dog også et – om muligt – endnu større problem op til overfladen: “Enkelte af mine venner fra folkeskolen har ikke en gang en profil på Facebook”. Mette forklarer dette med et ængsteligt blik i øjnene, og det er som om konsekvenserne af dette fravalg, først rigtig går op for hende i det øjeblik hun siger det højt. Vi kan godt mærke på Mette, at vi ikke skal grave mere i dette spørgsmål, og derfor vælger vi at afslutte interviewet, med en opmuntrende bemærkning om at folkeskolevennerne jo nok en dag skal lade sig registrere på Facebook, så venskabet kan fuldbyrdes.

facebook_wants_you

Vores stemme for ussel mammon

Lars Løkke (og Venstre) har godt nok lavet et smart træk med at love boligjobordning/håndværkerfradrag med tilbagevirkende kraft, hvis de kommer til magten. Socialdemokraterne må godt være i tænkebox i disse dage. For hvad kan dog ellers få os danskere til at overveje vores kryds end lidt ekstra håndøre til pizza, øl, pølsehorn og cafe latte?

Det er lidt det samme Dansk Folkeparti gjorde med ældrechecken frem mod valget 2005. De lovede de ældre en check, hvis de stemte på dem. Og hvad skete det? De ældre stemte selvfølgelig på dem – deres stemme for ussel mammon. Præcis som Venstre er igang med nu, og det virker. Godt tænkt Lars!

penge for stemme