I går havde vi besøg af en af vores yngre veninder. Snakken kom på et tidspunkt over på det “at være voksen”. Hvornår er man voksen? Det er faktisk et tema jeg ikke har tænkt på i en del år. Jeg tænkte meget på det da jeg var yngre, men det er lige som om det er blevet mindre betydningsfuldt nu ældre jeg er blevet. Vores unge veninde er 23 år, og hun forklarede at hun den gang hun var 15-16 år tænkte at hun nok ville “blive voksen”, når hun blev 18. Men da hun så blev 18, så følte hun sig ikke voksen, og nu tænker hun så at det nok er når hun bliver 25, det sker. Jeg tænkte også meget over det da jeg var 15-16 år, men ubevidst har jeg nok hele mit liv tænkt, at jeg ville føle mig voksen når jeg blev far. Altså, den dag jeg fik ansvaret for et andet liv, så ville jeg blive, og føle mig, voksen. Men det må jeg jo så alligevel idag indse heller ikke var rigtigt. Jeg føler mig i hvert fald ikke voksen i dag, selvom jeg er gift, har hus, barn og endnu et på vej. Ja, jeg har forpligtigelser, men jeg føler mig ikke voksen. I går sagde jeg til vores veninde, at jeg jo nok først rigtig vil komme til at føle mig voksen, når jeg bliver pensionist…men når den dag kommer, ja, så ser jeg sikkert helt anderledes på det igen – og lur mig…jeg vil sikkert ikke føle mig voksen…
Men hvad er det egentlig også at være “voksen”? Det er vel egentligt dette som er det store spørgsmål…og ordet “voksen” er vel bare er ligegyldigt menneskeskabt ord, som intet siger om os, vores holdninger og følelser.
På papiret er man voksen når man er 18, måske er det er det eneste vi kan forholde os til…
Eller man kan jo også tage den humoristiske test jeg lavede for fem år siden…den gang jeg var ung 😉 Er jeg voksen?! Hvornår er man voksen? Da jeg selv tog testen for 5 år siden, var resultatet at jeg lige med nød og næppe var voksen, og hvis jeg tog den idag, ville barometeret jo nok slå ud på endnu mere voksen 🙂