Hvor mange fælles venner har kærester?

Jeg har en tese, som jeg simpelthen må efterprøve 🙂

Lige siden Facebook slog igennem i Danmark, har jeg fra tid til anden lagt mærke til hvor mange fælles venner Lisbeth og jeg har haft. Antallet af fælles venner har selvfølgelig i alle år været støt stigende, men har altid passet med, at vi ca havde 10 fælles venner for hvert år vi har været kærester. Vi blev kærester i 1999, og i dag har vi 170 fælles venner, hvilket vil sige vi har 9,5 fælles venner for hver år vi har været sammen.

Og for at undersøge min tese, om at man ca har 10 fælles Facebookvenner, for hvert år man har været kærester, vil jeg nu stille alle mine følgere på Facebook et enkelt spørgsmål:

Hvor mange år har I været kærester og hvor mange fælles venner har I?

Jeg vil bede folk skriv det således i kommentarsporet på Facebook: Antal år/Antal Fælles venner.
For mit vedkommende vil det se således ud: 18 år/170 fælles venner. Eller bare 18/170

LEG MED PÅ FACEBOOK HER

I næste uge vil jeg samle op, og her på bloggen konkludere om min tese holder 🙂

Resultat af min lille empiriske undersøgelse d. 17.08.2017

Så fik jeg afsluttet min lille undersøgelse 🙂 Jeg spurgte mine følgere på min Facebookside, hvor mange år de har været kærester og hvor mange fælles venner de har. 78 personer svarede, og det virkede umiddelbart til at der var ret stor aldersspredning (både på alder og antal år man har været sammen). 78 personer er selvfølgelig ikke en kæmpe datamængde, men synes at resultatet virker som et realistisk bud.

I gennemsnit havde de 78 personer 8,26 fælles venner med deres kærester. Så min tese om 10 kærester per år rammer var altså lidt for højt, men er dog forholdsvis tæt på. Da jeg udregnede gennemsnittet regnede jeg alle med – også dem som havde forskellige argumenter for hvorfor tallet var så lavt som det var (fx “min partner har næsten ingen Facebookvenner, og er ikke aktiv”). Undervejs var jeg lidt ked af jeg ikke også spurgte til “antal venner i alt”, men kom også til den konklusion, at jeg jo så kunne have spurgt om alt muligt, fx aktivitet, alder, køn, arbejdssituation, etc, etc. Mange forskellige ting har selvfølgelig indflydelse på tallet (antal fælles venner).

Hvis man er et helt “standard-facebook-par”, så har vi nu fundet frem til at man har ca 8 fælles venner per år, man har været sammen…om det så er vigtig viden eller ligegyldig info, må du selv bedømme 😉 Under alle omstændigheder, så mange tak for jeres deltagelse. Nedenfor kan I se den indsamlede data – analyser meget gerne videre på tallene, hvis I har lyst 🙂

År Fælles venner Fælles venner/år
18 170 9,444444444
16 16 1
9 85 9,444444444
7 55 7,857142857
5 59 11,8
7 74 10,57142857
3 95 31,66666667
32 60 1,875
6 41 6,833333333
1 9 9
3 44 14,66666667
15 69 4,6
28 109 3,892857143
5 97 19,4
9 97 10,77777778
4 42 10,5
5 43 8,6
25 84 3,36
17 28 1,647058824
11 58 5,272727273
14 16 1,142857143
18 78 4,333333333
13 47 3,615384615
15 262 17,46666667
5 56 11,2
14 156 11,14285714
11 79 7,181818182
14 50 3,571428571
21 30 1,428571429
28 48 1,714285714
3 41 13,66666667
8 74 9,25
10 138 13,8
8 35 4,375
11 153 13,90909091
3 66 22
24 68 2,833333333
3 29 9,666666667
11 162 14,72727273
21 134 6,380952381
25 212 8,48
15 55 3,666666667
23 54 2,347826087
2 45 22,5
7 73 10,42857143
8 102 12,75
17 75 4,411764706
11 46 4,181818182
4 66 16,5
5 19 3,8
19 53 2,789473684
32 55 1,71875
12 44 3,666666667
20 89 4,45
6 70 11,66666667
8 88 11
11 90 8,181818182
37 32 0,8648648649
11 43 3,909090909
26 109 4,192307692
19 133 7
17 36 2,117647059
14 72 5,142857143
13 182 14
10 90 9
10 84 8,4
5 114 22,8
1 11 11
11 55 5
13 88 6,769230769
12 142 11,83333333
15 78 5,2
24 54 2,25
8 48 6
12 98 8,166666667
15 172 11,46666667
16 161 10,0625
10 13 1,3
Gennemsnit fælles venner per år: 8,264498985

DSB rejsekort: Gør det ulovligt at tage imod venner på stationen!

Jeg glemmer fra tid til anden at tjekke ud med mit rejsekort. Nu har jeg endda fået en advarsel om at mit kort bliver spæret, hvis sløseriet ikke hører op! Men nu har jeg regnet ud hvorfor det er, at jeg en gang imellem glemmer at tjekke ud: Det er når jeg står af toget, og der står en person og tager imod mig. Når jeg ser min mor,  Lisbeth, eller hvem der nu står og tager imod, så glemmer jeg alt om det ligegyldige rejsekort.

Og jeg tror altså ikke jeg er den eneste. I dag, i toget til Falster, holdt jeg øje med de mennesker som steg ud på de forskellige perroner, og det var tydeligt at alle dem som havde ventende familiemedlemmer eller venner, intet andet havde i hovedet, end mødet med dem der tog imod. Der var forresten ikke nogen der tog imod mig på stationen på Falster, så jeg huskede selvfølgelig at tjekke ud 🙂

Et råd til DSB kunne være at forbyde folk at tage imod venner og familie på de forskellige stationer og busholdepladser. Jeg er sikker på det vil forøge antal retmæssige udtjekninger med rejsekort 😉

UPDATE! 
Jeg prøvede jo egentlig bare at lave sjov med at DSB burde gøre det ulovligt at tage imod folk man kender på stationen/perronen. Men en af mine læsere har nu gjort mig opmærksom på at det rent faktisk er ulovligt at opholde sig på fx en perron, uden gyldigt rejsehjemmel (dvs en billet). Så i teorien er det faktisk ulovligt at min mor eller min hustru står og tager imod mig (uden billet) når jeg lander med toget…CRAZY SHIT!  Citat fra DSBs rejseregler pkt 2.5: “Gyldig rejsehjemmel skal kunne vises frem for kontrolpersonalet under hele rejsen, ved udstigning, i metroen indtil metroens område forlades, og i DSB’s tog og lokalbanetog indtil perronen forlades.”

9 ud af 10: “Vi har oplevet at vores venner i perioder er fraværende på Facebook” (Satire)

Har du oplevet at en af dine venner, i en længere periode, har været fraværende på Facebook? Det har du formentlig, for en undersøgelse viser nemlig at 9 ud af 10, netop har oplevet dette.

“Dette viser tydeligt at folks gammeldags liv, i højere og højere grad frarøver vigtig Facebook-tid”, udtaler SoMe-ekspert Thomas Gregersen, og han forklarer at denne udvikling kan have katastrofale konsekvenser, fordi det simpelthen kan sætte en stopper for vigtige sociale relationer: “Jo mere travlt du har med dit andet liv, jo mindre tid har du på de sociale medier”.

33 årige sygeplejerske, Mette Jensen, kan tydeligt genkende dette fra sin dagligdag. Mette forsøger selv at prioritere så meget tid som muligt på Facebook, og oplever desværre oftere og oftere, at hendes venner i perioder er fuldstændig fraværende. Mette fortæller at hun et par gange har forsøgt at konfrontere de fraværende venner, men at de overhovedet ikke har været i stand til at indse at de har et problem. “De kommer bare med en lang række undskylninger som fx at børn og familiefester har taget deres tid”. Mette forklarer hovedrystende videre, at nogle af hendes venner endda har brugt travlehed på deres job som undskyldning.

I vores dialog med Mette kom der dog også et – om muligt – endnu større problem op til overfladen: “Enkelte af mine venner fra folkeskolen har ikke en gang en profil på Facebook”. Mette forklarer dette med et ængsteligt blik i øjnene, og det er som om konsekvenserne af dette fravalg, først rigtig går op for hende i det øjeblik hun siger det højt. Vi kan godt mærke på Mette, at vi ikke skal grave mere i dette spørgsmål, og derfor vælger vi at afslutte interviewet, med en opmuntrende bemærkning om at folkeskolevennerne jo nok en dag skal lade sig registrere på Facebook, så venskabet kan fuldbyrdes.

facebook_wants_you