Tyrolerhat

Jeg har altid godt kunne lide Johnny Reimars sang “Du burde købe dig en tyrolerhat”. Den gør mig glad, når jeg hører den, og budskabet om at man nogen gange bare skal tage det sure med det søde, er jo ofte en rigtig fin indstilling til livet.

For et halvt års tid siden, skete der dog noget. Jeg tror det var på Twitch at en af mine DJ-venner spillede Johnnys sang. Jeg sad alene i mit køkken og lyttede til den, og det må siges at være en lidt anderledes atmosfære end de situationer, hvor jeg oftest har hørt “Du burde købe dig en Tyrolerhat”. Det er jo ofte i festligt lag, hvor den sang kan rykke festen op i et andet gear 🙂 Nå, men her sad jeg altså alene i mit køkken og lyttede til de festlige rytmer og Johnnys stemme – jeg hørte pludselig andre ord, som jeg ikke tidligere har lagt specielt mærke til: “tegnebog”, “skat” og “statsmænd”.

Der var pludselig en tanke der fór igennem mig! Er det rent faktisk en langt mere samfundskritisk sang, end den lille “fald-på-halen-sang”, jeg oftest har hørt den som? Jeg fandt teksten frem og begyndte at læse den med andre øjne. Måske det er åbenlyst for nogen, men det var det ikke for mig. Teksten er bestemt ikke bare en lille ligegyldig finurlighed.

Ja, teksten handler om at tage det sure med det søde, men hvor langt skal vi gå? Hvor ofte skal vi vælte sukker på situationen, for at gøre den spiselig, før vi brænder sammen? Kan og bør man i alle situationer bare montere sin tyrolerhat og grine af det!? Johnny har ikke nogen penge, hans turne går ad helvedes til, men direktøren, som jo har så rigeligt, giver ham ikke en ekstra hyre, nej han tilbyder bare et råd om at det hele glider meget nemmere ned, hvis man bare griner lidt af det. Og så har jeg faktisk også haft en endnu mere kontroversiel analyse. Er “tyrolerhatten” måske bare et symbol på stoffer og/eller alkohol? Hvis det går ad helvedes til så hjælper alkohol og stoffer med at flygte fra virkeligheden. Jeg skal jo faktisk ikke kunne sige hvorvidt Johnny har skrevet denne tekst som en fuldblodssamfundskritisk sang eller ej, men hvis han har, er det jo intet mindre end genialt. Johnny har jo så, lige gjort præcist som direktøren bad ham om, væltet sukker ud over et hårdtslående budskab, om at vi ikke altid bare skal finde os i den måde “de kloge mænd styrer verden på”.

Mit nye syn på sangen gjorde, at jeg fik lyst til at komponere en version hvor jeg ville vende stemningen radikalt. Jeg ville være tro mod teksten, men skabe en sang med langt mere melankoli og tid til reflektion.

Og når du kommer på din streamingtjeneste igen, så skal du da lige huske at genhøre Johnnys herlig originalversion. Tak til Johnny Reimar for at lave så fantastisk en tekst – og sang.