Jeg skal aflevere John!

John er min ven, John er min trailer, og nu skal jeg ikke have ham mere.
SKAT kontaktede os for en uges tid siden, og fortalte at Silvan – hvor John er købt – har givet os en forkert trailer. Dvs jeg kører rundt med en trailer med et stelnummer som ikke stemmer overens med SKATS papirer.
Derfor skal jeg på tirsdag køre John tilbage til Silvan, hvor jeg skal sætte ham og køre hjem igen med en fremmed…
Jeg har ikke fortalt John det endnu. Jeg er nervøs for hvordan han vil tage det. Men jeg tror han har på fornemmelsen at der skal ske noget, for jeg synes allerede han hænger lidt med presenningen. Og det kan jeg jo egentlig godt forstå, for John har haft det godt her på Amager. Han er flere gange om måneden blevet kørt til genbrugspladsen, hvor han har kunne snakke med alle sine artsfæller. Og John, han var den flotteste! Han blev altid fejet og fik kørt næsehjulet helt op.

 

 

 

 

 

 

 

 

Men nu skal han afsted. For sidste gang skal jeg hægte ham på bilen, og køre ham den sidst tur.
Hvad skal der mon ske med John? Hvem vil have en 3 måneder gammel trailer? Han ender måske som lånetrailer. Og lånetrailer må da være noget af det værste! Folk der låner ham vil ikke passe på når de læsser ham med tunge sten, og de vil helt sikkert aldrig bruge presenning når det regner.
Det bliver ikke en sjov dag på tirsdag…

Billig trailer – Måske Danmarks billigste!

Jeg har købt mig en trailer i Silvan.

Silvan havde momsfri søndag i weekenden, og da jeg havde brug for en trailer var det jo en kærkommen mulighed for at få en billig trailer.  Jeg fik endda – udover de 20% – handlet den flinke Silvanmand 500 kroner mere ned, så jeg fik mig en rigtig billig Easy Line 200.

Jeg har allerede kørt et par turer til “genbrugen”, og må sige det virker som super kvalitet. Easyline skulle være produceret af Thule, som også producerer Brenderup.

 

Et af livets store spørgsmål: Skal jeg have EU eller dansk nummerplade på min trailer?

Når man får sig en trailer skal man have en nummerplade.

I sidste uge kørte jeg derfor til motorkontoret i Taastrup, og stillede mig op i køen. Et motorkontor er egentlig en sjov ting. Det er et meget bredt udsnit af den danske befolkning som kommer her: Den lille mand med ølkassen på sin scooter,  rigmanden med den importerede sportsvogn og den nybagte husejer som lige har fået sig en trailer.

Jeg trak et nummer og havde rigelig med tid til at observerer de mange mennesker. Efter 30 minutter blev det det min tur, og jeg kunne spændt bevæge mig ind i de forjættede skrankers hule. Jeg forklarede den flinke dame at jeg fået mig en ny trailer. Da jeg havde udfyldt de nødvendige dokumenter, stillede damen mig spørgsmålet: “Skal det være en EU nummerplade eller en dansk?” Jeg stivnede. Det spørgsmål havde jeg helt glemt jeg ville blive stillet. Var det blot et spørgsmål om design af nummerpladen, eller var det simpelthen et spørgsmål om min grundholdning til EU? Jeg besluttede mig for at det sidste, og da min grundholdning til EU jo er forholdsvis positiv, så sagde jeg til damen at jeg gerne ville have en EU nummerplade.

Efterfølgende har jeg tænkt lidt over denne situation. Hvorfor skal jeg stå på et motorkontor, og tage stilling til om jeg er for eller imod EU? For det er vel det de fleste gør, når de får dette valg! Er det ikke i sådan en situation hvor staten burde gå ind og overtrumfe og sige, “lige på dette område behøver vi måske ikke at lade befolkningen få valget”? Men måske skal det betragtes som “nej-sigernes” sidste mulighed for dementere at EU er af den onde. Eller måske er det simpelthen en fuldkommen overlagt beslutning fra regering (nuværende og den sidste): “Ved at stille borgerne dette spørgsmål på motorkontoret, så har vi hele tiden en fin fornemmelse af den danske befolkning holdning til EU. Når overvægten af den danske befolkning begynder at vælge EU nummerplade, så kan vi begynde at lave folkeafstemninger om EU forhold. Ikke før, for så siger de bare nej.”