Den store kran i Amager Centret – Toppen af Amager

Lige siden jeg var helt lille har jeg været meget fascineret af kraner. Jo større desto bedre, og helst gule – røde kunne til nød gå an 🙂

Lisbeth ved godt jeg har denne “fetish” overfor kraner, og for et par uger siden så hun en konkurrence på Facebook, hvor Amager Centret udloddede en tur op i deres kæmpekran, som de har stående i anledning af en enorm renovering og udbygning af centret. Lisbeth skrev i konkurrenceteksten at hun gerne ville have sin mand med derop, som netop er vild med kraner. Og for en uge siden fik Lisbeth så besked om at hun rent faktisk havde vundet konkurrencen, om at komme op i den kran, som jeg i flere gange havde beundret, når jeg cyklede på Amagerbrogade 🙂

 

Og i går skulle det så være. Vi skulle møde i Amager Centret kl 18.50. Her fik vi sikkerhedsinstruks, og skulle iføre os hjelm og gule sikkerhedsveste.
På billedet nedenfor, er vi blevet fragtet ca. 50 meter op med elevator, og skal nu klatre de sidste 20 meter op af trapper (vi er da bare total lækre kran-turister) 🙂Og så kom vi op til den mest fantastisk udsigt over Amager og København. Det er nok ikke et syn jeg kommer til at opleve igen.

Billederne giver ikke en helt rigtig følelse af hvor fedt det var, derfor lavede jeg også en lille video deroppefra:

Tak til Amager Centret for denne totaloplevelse! 🙂