Vil I have mig tilbage, Venstre? (Læserbrev i Berlingske)

Jer som følger med her på bloggen, ved godt at jeg aldrig har været synderligt begejstret for Lars Løkke. I dag har jeg Dagens brev i Berlingske, hvor jeg fortæller lidt om min tid i Venstre, og hvorfor jeg meldte mig ud. Jeg afslutter med at skitsere mit drømmescenarie for Venstre.

Her kan I læse det:

Berlingske har det også på deres Facebookside:

Teksten jeg sendte til Berlingske:

Lige siden jeg fik stemmeret, har mit kryds været placeret ud for Venstre. I 2010 gik jeg aktivt ind i kampen for Venstre i Tårnby. Jeg sad i bestyrelsen og stillede op som byrådskandidat til KV13.

I bestyrelsen var det ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke var specielt stolt af Venstres formand Lars Løkke. Jeg var dog i stand til at se bort fra det, fordi der var så mange spændende og vigtige lokalpolitiske opgaver. Men til Venstres hovedbestyrelsesmøde i 2014 ramte den famøse dråbe. Alt tegnede til at Lars Løkke nu endelig skulle afsættes som formand – med bilagssagerne som hovedargument – men det lykkedes Lars at holde på magten, ved at buldre med skræmmescenariet: et kampvalg mellem Søren Gade og Kristian Jensen.

Jeg kunne ikke længere arbejde og kæmpe for et parti, hvor jeg i den grad havde mistillid til formanden. Som jeg så det, kæmpede Lars Løkke udelukkende for egen vinding og ikke for Venstres bedste, eller for den sags skyld landets bedste. Derfor meldte jeg mig ud af partiet.

Jeg har i årene efter aldrig fortrudt min udmelding. Nej, jeg er faktisk blevet mere og mere sikker. Lars Løkke hypper stadigvæk sine egne kartofler, og så har Venstre i deres samarbejde med Dansk Folkeparti i årenes løb bevæget sig længere og længere væk fra den positive, liberale og humanitære tilgang, Venstre havde før i tiden.

Jeg har dog altid været overbevist om, hvad der skulle kunne få mig tilbage. Kristian Jensen er simpelthen for vattet. Hvorfor kapitulerede han til gruppemødet i 2014? Kristian Jensen vil aldrig kunne lede partiet tilbage på sporet. Nej, der er – som jeg ser det – kun én person som vil kunne samle Venstre mod en bedre fremtid, og det er Jakob Ellemann-Jensen. Det kan kun gå for langsomt, før Venstre får ham placeret på formandsposten.

Derfor skal Venstres landsmøde til november ikke kun handle om næstformandsposten, men også formandsposten. Både Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen må væk fra ledelsen, og Jakob Ellemann-Jensen må sætte det nye hold. Et nyt hold som kan genstarte Venstre.

Martin Hans Jensen,
tidligere medlem af Venstre

Donald Trump bringer demokratiet tilbage i amerikansk politik…

Jeg er ikke fan af Donald Trump, men på den anden side er jeg bestemt heller ikke fan af Hillary Clinton. Jeg er grundlæggende rigtig glad for jeg ikke er amarikansk statsborger, så jeg på et tidspunkt er tvunget til at tage endelig stilling til hvem af dem jeg skal placere min stemme på. Nej, jeg har det ganske fint her fra sidelinjen.

Mange – og meget – taler imod Donald Trump i disse dage, og i medierne tegnes der et billede af en taber. Det er jeg lodret uenig i. Donald Trump har bestemt ikke tabt endnu, og jeg ser det som mindst lige så sandsynligt at han vinder valget og bliver præsident som Hillary. I medierne bliver “kvindevælgerne” pustet op, som det helt store argument for hvorfor Hillary ender med at vinde valget. Men Medierne glemmer fuldstændig “den lille mand”: Den amerikanske underklassemand, som igennem amerikansk historie ofte er blevet hjemme i sofaen i stedet for at træske op på valgstedet og afgive sin stemme. Denne type amerikanske mand er jeg ret sikker på at Donald Trump får hevet ud af fjerne, på et helt andet niveau end medier og politiske eksperter har indset – og indset konsekvenserne.

Og hvis det så ender med at en mand som Donald Trump bliver præsident, så er der kun et sted og pege fingrene hen, og det er mod de amerikanske politikere. Igennem de sidste mange årtier har de på ingen måde lyttet – eller talt – til “den lille mand”, som jeg netop forudser kan komme til at afgøre valget. Politikerne har befundet sig på en helt anden planet end denne type mand. USA virker ekstrem polariseret, og med Donald Trump har den oversete del af befolkningen fået et talerør. Og der er vel egentlig tale om en demokratisk saltvandsinsprøjtning. Ja, Donald Trump er – som jeg ser det – faktisk med til at bringe demokratiet tilbage i amerikansk politik…egentlig tankevækkende, at det er en mand som Donald Trump som skal være katalysator for det.

Så flytter politikerne da bare Bus 36 tilbage…

Sidste år skrev jeg et blogindlæg om at “Bus 36”, som ellers altid har kørt på min del af Løjtegårdsvej, af forskellige politiske årsager, fra januar 2016, skulle til at køre uden om Løjtegårdsvej, hvilket resulterede i at hele vores område ikke ville have en direkte linje til den store Tårnby station. Buslinjer 36 skal væk fra Løjtegårdsvej

Nu har vi så levet med den manglende busforbindelse i 4 måneder. Og i går læser jeg så i vores lokalavis at politikerne pga protester fra “mit område”, har besluttet at flytte Bus 36 tilbage til Løjtegårdsvej. Dvs fuldstændig gå tilbage til buslinjen som den var før januar 2016. Det er selvfølgelig godt for dem som linjeflytningen har voldt problemer for. Men “come on” politikere i Tårnby! Hvis argumenterne for at flytte forbindelsen, ikke var stærke nok til at kunne modstå nogle protester, hvorfor så overhovedet flytte den fra starten af? Men “come on” politikere i Tårnby! Det er selvfølgeligt dejligt at I lytter til protester, men I burde måske have overvejet konsekvenserne inde i laver sådanne ændringer/vedtagelser.

Den her situation, er jo heldigvis ikke en af store, men det tegner et tydeligt billede af et byråd, som fra tid til anden handler med hovedet under armen. Undersøg dog fordele og ulemper inden I vedtager noget nyt. Det ville lette situationen for mange mennesker, og vil også spare mange penge i kommunekassen.

KH
Martin