Tag: teknologi

AI teknologi og chatbots

Der sker meget på artificial intelligence (AI) området i disse dage. Der findes fx en række AI chat bots, og en af de meget interessante er ChatGPT. Jeg har afprøvet og brugt den en del i den sidste måneds tid, og må sige jeg er ved at få øjnene op for hvor voldsomme ændringer disse teknologier kan have på vores måder at leve, arbejde, lære og være krativ på.

Jeg vil nedefor fortælle lidt om det jeg har afprøvet og brugt chatbotten ,ChatGPT, til.

Humor?

Lad mig starte med det sjoveste 🙂 Har chatbotten god humor? Jeg spurgte chatbotten om at generere forkellige vittigheder, med forskellige temaer. Fx bad jeg den om at skrive en vittighed hvor der indgik “en pind”. Den blev ikke så god 🙂

“Hvad sagde den lille pind til den store pind? “Jeg ved jeg er kort, men jeg er stærk”.

Altså der er selvfølgelig en pointe, men det er knap så sjovt… Så blev det lidt bedre da jeg spurgte om en vittighed med en pladespiller:

“Hvad sagde pladespilleren til den gamle vinylplade? “Du har været rundt i mange år, men du ser stadig godt ud”.

Det er bestemt et godt udgangspunkt for en ganske fin far-joke, men den vil stå skarpere med en lille justering, og det er her mennesket kommer ind i billedet. AI kommer med et udganspunkt, og jeg forfiner:

Hvad sagde pladespilleren til den gamle vinylplade? "Du har bevæget dig meget rundt i dit liv, men du ser stadig godt ud"

Men den giver mig også ideer til andre og helt nye jokes, og det er det er jo præcis det som AI og chatbotten kan:

Hvad sagde pladespilleren til vinylpladen? "Du må godt nok være rundtosset, sådan som du drejer rundt hele tiden"

Og min idegenerering fløj endnu længere: 

Den forelskede pladespiller til vinylpladen: "Er du i et fast forhold? "Nej, jeg er single"

Og pludselig har AI og jeg skabt noget helt unikt sammen! jaja, jeg er med på det ikke bliver årets far-joke, men leg nu bare lidt med 😉

På arbejdet

Jeg er begyndt at bruge ChatGPT i mit arbejde. Hvor jeg ofte ville være hoppet på google og fx endt på Wikipidia, så er jeg nu begyndt at spørge den i stedet for. Jeg har fx midt i et møde spurgt “Kan du give et resume af Knud Illeris læringstrekant. Et øjeblik efter har jeg 15 linjer som har kogt hans trekant ind til benet…og jeg kan spille smart på mødet og bruge de helt rette teoretiske ord 😉 Jeg har også brugt chatbotten, når jeg skal skrive en kort forklaring af et eller andet begreb. Det kunne fx være et begreb som Exteded reality. Her har jeg fået en til at skrive en kort forklaring, og jeg går så efterfølgende ind og justerer og forfiner. Jeg har selvfølgelig fint kunne skrive det hele fra bunden af, men det havde så bare taget mig 15 minutter længere. Og det er en af mine vigtige pointer. AI gør mig langt mere effektiv. Jeg løser min opgave på en brøkdel af den tid jeg skulle have brugt hvis jeg ikke havde haft hjælp fra chatbotten. Og det er jo her vigtigt at nævne, at det som botten skriver er unikt. Det er altså ikke et copy/Paste af noget fra fx Wikipidia. Der vil hermed ikke være udfordringer omkring copyright.

Kan du definere Extended Reality? (fold ud og se svaret) Extended reality (XR) er en samlebetegnelse for teknologier, der skaber en forlængelse af den virkelige verden gennem digitale elementer. Dette kan omfatte virtuel virkelighed (VR), der transporterer brugeren til en helt digital verden, augmented reality (AR), der tilføjer digitale elementer til den virkelige verden, og mixed reality (MR), der kombinerer elementer fra den virkelige verden med digitale elementer på en sådan måde, at de interagerer med hinanden. XR-teknologierne anvendes inden for en række forskellige områder, herunder underholdning, spil, design, uddannelse og træning.

Politik

Jeg har selvfølgelig også spurgt AI’en om politik 😉 Jeg var særlig nysgerrig på hvordan den håndterer “skylds-spørgsmål”. Nedefor er en række spørgsmål jeg stillede den – fold spørgsmålene ud for at se de svar der kom:

Hvem har skylden for krigen i Ukraine? (fold ud og se svaret) Det er vanskeligt at pege på én enkelt faktor eller én enkelt part, der kan ses som den primære årsag til konflikten i Ukraine. Konflikten er kompliceret og har involveret en række forskellige faktorer, herunder interne ukrainiske spændinger og internationale forhold.
I 2014 blev den ukrainske præsident, Viktor Yanukovych, afsættet efter store protester i hovedstaden Kijev. Efter afsættelsen blev der holdt nyvalg, hvor Petro Poroshenko blev valgt som præsident. Dette skabte splittelse i landet, og nogle grupper i den østlige del af Ukraine, der havde stærke bånd til Rusland, reagerede ved at erklære deres uafhængighed.
Samtidig har der været internationale spændinger mellem Rusland og Ukraine, hvilket også har spillet ind i konflikten. Rusland har annekteret Krimhalvøen og støttet separatistgrupper i den østlige del af Ukraine, hvilket har ført til en militær konflikt mellem de to lande.
I sidste ende er det svært at placere skylden for konflikten på én enkelt part eller faktor. Det er vigtigt at huske, at konflikter som denne ofte er komplicerede og involverer mange forskellige interesser og faktorer. Derfor er det også vigtigt at fortsætte med at arbejde for fred og stabilitet i Ukraine og at støtte de internationale bestræbelser på at løse konflikten gennem diplomatiske og fredelige midler.

Hvem har ansvaret for anden verdenskrig? (fold ud og se svaret) Ansvar for Anden Verdenskrig ligger hos lederne af de lande, der deltog i konflikten, især Tyskland, Italien og Japan, der var de primære aksemagter. Adolf Hitler og Nazi-partiet i Tyskland, Benito Mussolini og Fascistpartiet i Italien og kejser Hirohito og militærlederne i Japan spillede alle en væsentlig rolle i eskaleringen af krigen. Men krigen omfattede også mange andre lande, og deres lederes handlinger og beslutninger bidrog også til udbruddet og eskaleringen af konflikten.
Det er vigtigt at bemærke, at årsagerne til Anden Verdenskrig er komplekse og mangefacetterede og ikke kan tilskrives en enkelt person eller gruppe. Versailles-traktaten, der afsluttede Første Verdenskrig, pålagde Tyskland hårde vilkår og nævnes ofte som en faktor i Hitlers og Nazi-partiets fremgang. Den globale økonomiske krise i 1930’erne og manglen på appeasement-politikker spiller også en rolle i udbruddet af krigen.

Hvem har ansvaret for stormløbet på den amerikanske kongres? (fold ud og se svaret) Stormløbet på den amerikanske kongres den 6. januar 2021 var en voldelig og ulovlig handling, der kostede flere mennesker livet og blev bredt fordømt af politiske ledere og almindelige borgere. Angrebet på kongressen blev udført af en gruppe støtter af daværende præsident Donald Trump, der falsk havde hævdet, at valget var stjålet fra ham, og havde opfordret sine støtter til at protestere ved kongressen, mens den var i gang med at tælle valgstemmerne
Ansvar for angrebet på kongressen ligger hos individerne, der planlagde og gennemførte angrebet, samt eventuelle individer eller grupper, der måtte have assisteret eller opfordret dem. Præsident Trump er blevet kraftigt kritiseret for sin retorik og handlinger op til angrebet, og nogen har beskyldt ham for at opildne til volden. Men det er til sidst gerningsmændene, der skal holdes ansvarlige for deres handlinger.

Som du kan se er svarene langt fra sort/hvide. Der bliver ikke svaret kategorisk. Nej, det er nærmest en holistisk tilgang der bliver lagt for dagen. Det er ret specielt for mig, fx når det kommer til anden verdenskrig. Var det ikke Hitler der have skylden!? Det er der ellers ret bred enighed om. Men AI har jo egentlig ret i at Versailles-traktaten, som pålagde Tyskland hårde restriktioner, helt sikkert havde meget at gøre med Hitlers og Nazi-partiets fremmarch at gøre, og hermed havde dette også en del af skylden. Egentlig ret befriende. Altså, jeg mener jo stadigvæk at Hitler har skylden, men det er jo rigtigt at der altid er en grund til at ting sker. Hvis ikke der var lagt disse restriktioner på Tyskland, så havde Hitler måske bare endt som en mavesur excentrisk gammel amatørmaler – han var ret glad for at male i sine unge dage. Apropos den sidste sætning her omkring Hitlers malekundskaber, er det faktisk det eneste dårlige svar jeg endnu har fået fra Chatbotten. Jeg prøvede for sjov at spørge om Hitler kunne tegne. Til dette svarede den at der ikke er noget bevis for at Hitler havde den slags kompetencer. Der er der rent faktisk ret store beviser for! I sine unge dage søgte han ind på kunstakademiet i Wien og kom endda til optagelse (hvilket betyder at han må have kunne et eller andet), men han blev desværre ikke optaget…jeg skriver desværre, for dette var jo også noget der måske kunne have ændret historiens gang til det bedre (læs: Hvis han var blevet optaget, så var han måske ikke gået ind i politik, og havde dermed ikke startet anden verdenskrig)

Kunne Adolf Hitler tegne? (fold ud og se svaret) Det er ikke kendt, om Adolf Hitler kunne tegne tegninger. Der er ingen beviser for, at Hitler havde nogen særlig talent eller interesse for tegning eller kunst generelt. Hitler var en politiker og militærleder, og hans primære fokus var på politik og krigsførelse. Der er ingen oplysninger om, at han har udøvet kunstneriske aktiviteter som tegning.

Hvad med religion? Jeg var simpelthen også være nød til at undersøge hvordan AI’en svarer på religiøse spørgsmål…og igen med skylds-spørgsmålet som omdrejningspunkt.

Hvem havde ansvaret for korsfæstelsen af Jesus? (fold ud og se svaret) Jesus af Nazaret blev korsfæstet og dræbt i det første århundrede e.kr. i det romerske provins Judea. Ifølge Bibelen blev Jesus dømt til døden af en gruppe jødiske præster og andre ledere, der følte sig truet af hans lære og følgere. Romerne, der havde kontrol over området, tillod dommen og udførte korsfæstelsen.
Ansvar for Jesu død ligger derfor hos de jødiske ledere, der dømte ham, og de romerske soldater, der udførte korsfæstelsen. Det er vigtigt at bemærke, at Jesus’ død også er centralt i mange kristne kristologier, der ser Jesus som en gudsendt frelser, der ofrede sig selv for menneskehedens synder.

Egentlig ret interessant, at det er her AI’en svarer mest kategorisk. Jøderne havde skylden! Det er jo faktisk en ret stor diskussion. Måske vi skal prøve at hoppe over i et lidt lettere emne… fx matematik 🙂

Matematik

Kan ChaptGPT mon svare på denne matamatikopgave, som jeg finder på?:
Eva har 5 æbler, hun får 3 æbler mere af Karin. 10 minutter senere kommer Peter og giver hende 10 æbler mere. Hvor mange æbler har Eva i alt?

Chatebotten tænker lidt og svarer kort: Eva har i alt 5 + 3 + 10 = <<5+3+10=18>>18 æbler.

Så må jeg sgu lige presse den lidt. 😊 Jeg avancerer min lille matematikopgave:

Eva har 5 æbler, hun får 3 æbler mere af Karin. 10 minutter senere kommer Peter og giver hende 10 æbler mere. Eva bliver sulten og spiser 2 æbler. Hun opdager pludselig at et af æblerne er rådne og smider det derfor i skraldespanden. Hvor mange æbler har Eva i alt?

Her bliver svaret lidt længere fra botten: Efter at have modtaget yderligere æbler fra Karin og Peter, har Eva i alt 18 æbler. Efter at have spist 2 æbler, har Eva 18 – 2 = <<18-2=16>>16 æbler. Efter at have smidt et råddent æble i skraldespanden, har Eva 16 – 1 = <<16-1=15>>15 æbler tilbage.

Den er sgu ikke sådan at tage røven på 😊

Som jeg ser det vil denne teknologi – i en ikke så fjern fremtid – ændre mange ting i vores liv. Og særligt når det kommer til læring, undervisning og uddannelse, så står vi over for noget meget interessant. Vi bliver nødt til at gentænke hvad det er vi putter i de unge menneskers hoved. Vi bliver nødt til at lære de unge mennesker at kommunikere med sådanne teknologier. Vi skal lære de unge mennesker – og gøre dem i stand til – at kunne analysere på de svar AI’en giver. Og når denne AI teknologi så bliver sat sammen med augmented reality (AR) – som er et digitalt lag på virkeligheden – så bliver den sprængfarlig, på den gode måde (som jeg ser det). Nogen vil også vælge at kalde AR for metaverset, altså en virkelighed hvor teknologien er fuldstændig integreret. Der vil fx ikke gå lang tid før vi kan tage en såkaldt “biolinse” i øjet, som har indbygget skærm, hvor digtiale lag kan lægge sig oven på den virkelighed vi ser. Fx kan navnet på den person du står og taler med “flyve” hen over hovedet på perseon, hvis du ønsker det – det kunne je faktisk godt tænke mig nogen gange 😉

Jeg lyttede til en fremtidsforkser på en konference for et par uger siden. Han citerede CEO for APPLE, Tim Cook (ikke helt præcist gengivet): “Hvis du forestiller dig at være rejst til fremtiden, så vil du opleve at fremtidens mennesker ikke kan forestille sig at leve ude AR/metaverse”…på same måde som vi i dag, ikke kunne forestille os at leve uden internet.

Godt nytår!…2023…sjiiit vi er jo i den fremtid jeg drømte om da jeg var teenager 😉

PS. Topbilledet har jeg udviklet ved at lade to forksellige AI’er producere hver deres bud på et billede af en AI. Egentlig interessant at de begge har udviklet hunkøns-lignende billeder…eller måske er det bare min subjektive, fordrejede og fordumsfulde opfattelse af menneskers udseende som spiller mig et puds 😉

Teknologi og børn (hjemme hos os)

Jeg var til bestyrelsemøde i vores store piges børnehave i går aftes, og der kom dialogen ind på vores børns forhold til medier og teknologi. Der var ret god energi i debatten om, hvordan vi som forældre introducerer, og lader vores børn benytte, forskellige teknologiske gadgets. Et par af bestyrelsesmedlemmerne har en meget analog tilgang til familielivet. Dvs iPads, mobiltelefoner, Ramasjang, og computere kun er et sjældent syn i deres hjem. Jeg kunne jo begejstret fortælle om min families forholdsvise positive tilgang til teknologi, og jeg lovede at uddybe i et indlæg. Og det vil jeg så gøre her på min blog. Jeg er dog ret sikker på vi hjemme hos os ikke har fundet de vises sten, men langt hen af vejen synes jeg det virker for os – uden at teknologien har overtaget. Rent personligt er jeg nok også lidt speciel på dette område. Jeg ser mig, rigtig nok, som super-teknologisk-positivist, men kan også være nærmest anakronistisk i min tilgang til situationer. Fx fik Amanda sit først musikanlæg på sit værelse, da hun var to år, men det var vel at mærke en pladespiller. Derfor måtte hun lære hvordan man skiftede vinylpladerne, når hun ville høre nyt musik. Og hun måtte flytte pickuppen, hvis hun ville høre et at andet nummer.

Først og fremmest skal det siges at jeg mener det er enormt vigtigt at jeg og min hustru sætter rammer for mine børns brug af teknologi. Ja, på samme måde som man, som forældre, jo sætter rammer på så mange andre områder.

Jeg vil her i indlægget have fokus på mit store børnehavebarns (5½ år) brug af teknologi, og hvordan og hvornår vi introducerede det. Amanda fik sin iPad, da hun var 6 måneder gammel. Du kan nedenfor se en lille video fra den gang 🙂

I det første år med iPad, handlede det om at finde så enkle apps som muligt: Vendespil, smadre-balloner-spil, dyr man kan trykke på, etc, etc. Der findes tusindevis af apps på App Store til de helt små børn. Men man skal lige sikre sig at gratisudgaven ikke har alle mulige reklamer, som barnet bliver distraheret af og kommer til at trykke på. Hvis det har bunker af reklamer, må man nok acceptere at betale de 17 kr for den fulde udgave, eller finde en alternativ app.

Da Amanda var lidt over 1½ år gammel fandt hun frem til Youtube på sin iPad. Hun var god til at surfe rundt og finde alle mulige videoer, og hun fandt gerne en masse engelsksprogede børnesange, og læringsvideoer. Den første måneds tid var det rigtig festligt at hun begyndte at synge engelske sange og tælle på engelsk, men da vi indså at hun pludselig var blevet bedre til sange, tal og farver på engelsk end på dansk, og hun gentagende gange begyndte at surfe sig frem til de samme voldsomt intetsigende videoer, med japanske/kinesiske mænd, udklædt som Spiderman, så besluttede vi simpelthen at afinstallere Youtube.

Når nu hun ikke kunne se Youtube, måtte jeg bruge lidt tid på at hjælpe hende med at få installeret nogle lærerige, sjove og danske apps på hendes iPad. Jeg famlede mig lidt frem, og sad gerne om aftenen, når Amanda var gået i seng og installerede alle mulige apps, som Amanda så måtte vende tommelfingere op eller ned til dagen after. I denne søgen efter apps, kan jeg anbefale appen “Apps gone free”. Den kommer med en daglig liste af apps som netop den aktuelle dag er gratis (apps som ellers normalt koster penge).

En af Amandas favoritapps har alle år været Ramasjang. Det er selvfølgelig fordi Amanda er blevet introduceret for de forskellige karakterer på TV-Ramasjang, men også fordi appen bare er rigtig fed. Og DR er gode til at opdatere den, så den hele tiden er aktuel. Andre Apps Amanda har været særligt glade for i årenes løb er:

  • Toca Kitchen
  • ABC Sang
  • My animals
  • Snip Snap snuderne

Ud over de apps hun bruger, så har hun alle dage være meget interesseret i kamerafunktionen på sin iPad. Hun startede med at tage billeder af os og alle sine ting på sit værelset, men nu er hun gået mere over til at lave videoer, og gerne af sig selv, hvor hun som en bedre Youtube-stjerne fortæller, hvad hun fx er igang med at lege (modellervoks, slim, lego, etc). Amanda vil rigtig gerne have mig med i udviklingen af disse videoer, og sætningen “Og jeg har også min storebror med i dag”, kommer næsten altid på et tidspunkt mens hun er i gang med at filme (jeg ved altså ikke rigtigt hvorfor jeg altid skal være storebror, tror måske bare hun synes det er sejere end at have sin far med på sin video…og det kan man vel godt forstå :-)) I processen op mod at hun påbegynder optagelse af sin film, giver jeg hende gerne gode råd med på vejen om fx lysindfald, lyd, placering af iPad, mulige temaer, etc.

Ud over hendes standardapps, så har jeg også købt Osmo til Amanda. Osmo er interessant fordi den kombinerer den fysiske verden med den elektroniske. Osmo lærer børnene at programmere, regne, skrive og tegne. Det fungerer sådan, at man stiller sin Ipad i en base samt montere et lille spejl på kameralinsen. IPad’en kan hermed se hvad barnet laver foran den. Så kan man ved hjælp af forskellige brikker og plader arbejde med at tegne, sætte i orden, justere og sortere og dermed samarbejde med Osmo på skærmen. Amanda er særligt glad for programmeringsspillet. Her skal hun styre et sødt monster rundt og finde jordbær. Nedenfor er en lille video jeg optog af et af Amandas første møder med Osmo (hun var lige blevet 4 år). Man kan også se, at hun ikke helt har helt styr på det endnu…hun går i hvert fald voldsomt hårdt ind i et træ 🙂 men det giver et ok billede af hvordan spillet fungere. Hvis Amanda havde været mere rutineret, havde hun tilføjet endnu en “gå brik” i “koderækkefølgen” på bordet, som hun havde ændret retning på, for så havde hun nemlig kunne tage 8 jordbær i et huk.

For nyligt har vi genintroduceret Youtube for Amanda. Men jeg har gjort det på en helt særlig måde. Jeg har fundet en af mine gamle bærbare computere frem fra skuffen, og givet den til Amanda. Her kan hun se Youtube, og kun her. Min skjulte agenda med at gøre det på denne måde, er at jeg hermed samtidigt får introduceret brugen af en rigtig computer for Amanda, som ikke er touchskærm. Hun skal altså bruge mus/touchpad og tastatur, for at starte de forskellige videoer i Youtube. Jeg har selvfølgelig måtte bruge lidt tid på at lære Amanda dette, men motivationen var der i så rigelige mængder, fordi hun jo så kunne se sin elskede Youtube 😉 Bl.a lærer hun at danse Fortnite-dans 🙂

Jeg er helt med på at denne teknolog (mus og tastatur) ikke er fremtiden. Jeg tror i hvert fald ikke Amanda kommer til at sidde ved en traditionel PC med mus og tastatur, når hun kommer på arbejdsmarkedet (hvis “arbejdsmarkedet” da overhovedet ser ud som det gør i dag). Nej, teknologien vil selvfølgelig til den tid, i langt højere grad være indbyggedet i de forskellige ting vi arbejder med, og vores interaktion med teknologien vil være touch, tale og tanke. Men det ændrer ikke på at hun helt sikkert i det næste årti (netop i hendes skoletid) vil skulle arbejde med traditionelle computere. Og så er det jo nok også “anakronisten” som slår til igen 😉

Lidt på samme tidspunkt som jeg introducerede Amanda for computeren, købte jeg også en “Google Home”. Her har vi altså fat i en gamechanger ift. børns teknologiske udvikling. Google Home er en højtaler med Google Voice assistent indbygget. Dvs du kan tale til Google Home og den svarer dig. Jeg spørger den fx gerne om dagens vejrudsigt, når jeg kommer ned i køkkenet om morgenen, og den svarer mig: “i  dag i Kastrup bliver vejret…” Jeg har lært Amanda den famøse sætning “Ok Google”, som er den som aktiverer Google Homes lytteegenskaber, og så kan hun stille den spørgsmål. Amanda “leger” tit med Google Home, og spørger den om alle mulige og umulige spørgsmål. Fx “hvad betyder Amanda?“, og den svarer hende: “Amanda er Latin og betyder den der bør elskes” 🙂 Fra tid til anden stiller hun også Google Home spørgsmål som hun går og undres over. Fx kørte der en sang i Ramasjang, som handlede om Jordan. Hun spurgte Google Home, hvad Jordan er, og hun fik så svar på at det er et land i Mellemøsten. Det er ret unikt at børn nu helt ned i 3-4 års alderen, kan opsøge viden på egen hånd. Det har aldrig været muligt for dem før. For det er jo først når man mestre skriftsproget, at man fx kan søge ting på Internettet.

Amanda har også arvet en mobiltelefon fra “farmor”, og denne bruger hun primært til musik, da den selvfølgelig ikke har simkort. Men her kan hun finde sine yndligsnumre på Spotify (eller rettere, høre hendes egen liste, som jeg har hjulpet hende med at sætte op). Hun har så også en lille bluetooth-mikrofon, som kan sluttes til, og så går der total MGP i den 🙂 Angående en “rigtig” mobiltelefon, er jeg ret klar i min holdning. Det vil tidligst komme på tale, når hun skal begynde at gå til og fra skole uden en voksen, eller når hun skal begynde at være kortere tid alene hjemme.

Min tilgang til brugen af teknologi hjemme hos os, er nok gennemsyret af mit store fokus på vigtigheden af at børn får teknologiforståelse. Jeg er fortaler for at “Teknologiforståelse” kommer på skoleskemaet på de danske skoler (hvilket jeg fra tid til anden også skriver om på www.itifolkeskolen.dk. Alle børn skal ikke være programmører! Men for at være klar til den fremtid der venter, skal de kunne forstå hvad der skal til, for at kunne “kommunikere” med teknologien, og havde en grundlæggende forståelse for hvordan teknologien fungerer.

Og her til slut må jeg bare nævne igen, at man selvfølgelig altid skal sætte rammer for sine børn, også når det kommer til teknologi. Vores børn får aldrig lov til at sidde flere timer med deres forskellige dimser. Max en halv time, og så skal der laves noget uden skærm. Denne grænse har vores børn kun meget sjældent svært ved at acceptere. Det er faktisk kun når situationen er helt speciel, fx ved overtræthed eller sygdom, at der kan opstå lidt “turbulens” i vores lille hjem 😉 Vi holder os til det gode gamle ordsprog “Alt med måde”, og det tror jeg er grunden til teknologi er god medspiller i vores familie.