Det er 1999, jeg er lige blevet færdig med gymnasiet og står i Nykøbing Falster sportshal. Jeg har lige gennemgået en IQ test og været hos en læge som har fortalt at jeg jo er i fortrinlig form. Jeg er på vej ind mod et mødelokale. Et lokale hvor tombolaens skæbne skal træffe et valg for mig. Jeg har på forhånd besluttet mig for at hvis jeg trækker et lavt nummer, så vil jeg elske at tage imod tilbuddet om at komme i forsvaret, men hvis jeg trækker et højt nummer så kan jeg starte på lærerseminariet.
Mit liv – Version A (den virkelige)
Jeg kommer ind i lokalet og hilser pænt på staben der sidder derinde. Jeg stikker min hånd ind i tombolaen og trækker nummeret 20018. Det er et højt nummer og derfor ville skæbnen mig ikke jeg skulle ind i forsvaret. Det er jeg egentlig ok med, for så kan jeg komme i gang på lærerseminariet. Og da de spørger om jeg kunne være interesseret i at melde mig selv frivilligt, er jeg egentlig rimelig fast besluttet om at skæbnen havde valgt for mig.
Herfra går det hele slag i slag. Jeg starter på lærerseminariet, og afslutter det 2003. Jeg tager et år som skolelærer, før jeg flytter til København og starter på IT-Universitetet. Her fokuserer jeg på læring og IT, og får derfor job som uddannelseskonsulent med ansvar for e-læring i Tryg forsikring. Jeg er i Tryg i næsten 6 år, hvorefter jeg begynder at føle det er tid for mig at komme videre. Der er slået en utrolig spændende stilling op i Forsvarsakademiet som akademisk medarbejder i Institut for pædagogik. Den akademiske medarbejder skal have ansvar for pædagogik og fjernundervisning/e-læring, hvilket tiltaler mig rigtig meget. Jeg søger stillingen og får jobbet.
Mit liv – Version B (et tankespil)
Jeg kommer ind i lokalet og hilser pænt på staben der sidder derinde. Jeg stikker min hånd ind i tombolaen, og trækker nummeret 218. Det er et lavt nummer, og derfor vil skæbnen mig, at jeg skal ind og aftjene min værnepligt. Det er jeg egentlig helt ok med, for jeg har hørt meget godt om forsvaret. Jeg får afsluttet min tid som menig, men jeg har det egentlig rigtig fint med måden forsvaret fungerer på, så derfor fortsætter jeg som konstabel og ender som sergent. Jeg arbejder mig videre op i systemet. Jeg ligger stor vægt på formidling, og sætter en ære i at lave den bedste undervisning, for de mennesker jeg har ansvaret for. Derfor er det meget naturligt for mig at starte i Forsvarsakademiet, i Institut for pædagogik, da tilbuddet melder sig.
Back to the real world!
Det kan godt være skæbnen tager nogle valg for en, men i sidste ende tror jeg på man vil ende præcis det rette sted. Og måske endda det samme sted, hvad enten det er den ene eller anden vej man går.
Lige meget hvilket nummer jeg havde trukket i tombolaen, har jeg en eller anden fornemmelse af at jeg var havnet i Forsvarsakademiet. Jeg skal starte til september 🙂