Jeg var i Silvan i dag. Jeg fandt rimelig hurtigt det jeg skulle købe, og gik til kassen. Der sad en ung pige. I mine egne tanker lagde jeg mine varer op på båndet. Imens jeg var i gang med at taste min pinkode, kunne jeg høre at kassepigen sagde noget til mig. Jeg hørte ikke hvad hun sagde og sagde derfor spørgende “Undskyld?”, som man nu skal og bør. Hun gentog og jeg kunne nu høre hun sagde noget med ‘grill’, men jeg forstod stadigvæk ikke. Nu begyndte det at blive pinligt. Jeg stoppede op i mit dankort-arbejde, og gik nu helt i “du-stilling”. “Undskyld den fik jeg simpelthen ikke, kan du gentage”, og så sagde hun det igen, og jeg forstod det: “Skal I grille i aften?”…ØHHH…Det spørgsmål havde jeg ikke set komme fra den unge teenage-silvan-pige. Hun kunne vist se at jeg så lidt forvirret ud, og talte så videre “ja, for det er jo en skønt vejr i dag”. Jeg fik sundet mig, og fortalte hende at vi ikke skulle grille i aften, men nok i weekenden. Hun nikkede pænt og jeg fik afsluttet handlen og tog hjem.
Nu håber jeg så bare vi får grillet i løbet af den kommende weekend 🙂
Tag: silvan
Test af billige kølebokse/køletaske (Fra Harald Nyborg og Silvan)
Jeg skal bruge en køleboks til en sommerfest vi skal holde, og har besluttet at jeg vil forsøge at købe en billig model. Mine krav:
- Den skal kunne køle ved hjælp af strøm – både 12V og 220V
- Der skal være plads til mange øl 🙂
- Den skal gerne kunne køle næsten ned til køleskabstemperatur
- Den skal være billig
Derfor har jeg haft disse to modeller hjemme, som passer til mine krav:
- Easy Camp Køleboks 24L (fra Silvan købt for 349 kr)
- Mobicool 25L (fra Harald Nyborg købt for 228 kr)
Umiddelbart måtte jeg erkende at en billig køleboks som disse to modeller ikke kommer ned på køleskabstemperatur, kun ved brug af strøm. Jeg har kunne presse dem begge to ned på 9 grader. Hvis man skal nå en lavere temperatur, så skal man igang med køleelementer.
Begge bokse kan fint rumme 30-40 dåseøl (der kan desværre ikke står 3 i højden på nogen af dem), men Mobicool kom dog ned på de 9 grader noget hurtigere end Easy Camp. Mobicool nåede det på bare 3 timer, hvorimod Easy camp skulle bruge lidt mere end 6 timer på det.
Easy Camp er lidt dyrere end Mobicool, men har også flere egenskaber. Easy Camp har i standard tilbehøret mulighed for tilslutning til både 12V og 220V. Hvis man køber Mobicool skal man købe en omformer (68 kr i Harald Nyborg). Easy Camp kan også skiftes over til at varme. Den skulle kunne nå op på omkring 60 grader.
Umiddelbart virker de begge som OK kvalitet. Jeg synes det er lidt irriterende at ledningen i Easy Camp sidder foran i låget. Det virker lidt irriterende, at man skal trække ledningen med op og ned, når man skal åbne låget.
Jeg endte med at købe Mobicool. Vigtigste årsager var at den var billigst og kunne køle hurtigst ned. Men hvis jeg havde haft behov for at holde ting varme en gang imellem havde jeg selvfølgelig valgt Easy Camp.
Jeg skal aflevere John!
John er min ven, John er min trailer, og nu skal jeg ikke have ham mere.
SKAT kontaktede os for en uges tid siden, og fortalte at Silvan – hvor John er købt – har givet os en forkert trailer. Dvs jeg kører rundt med en trailer med et stelnummer som ikke stemmer overens med SKATS papirer.
Derfor skal jeg på tirsdag køre John tilbage til Silvan, hvor jeg skal sætte ham og køre hjem igen med en fremmed…
Jeg har ikke fortalt John det endnu. Jeg er nervøs for hvordan han vil tage det. Men jeg tror han har på fornemmelsen at der skal ske noget, for jeg synes allerede han hænger lidt med presenningen. Og det kan jeg jo egentlig godt forstå, for John har haft det godt her på Amager. Han er flere gange om måneden blevet kørt til genbrugspladsen, hvor han har kunne snakke med alle sine artsfæller. Og John, han var den flotteste! Han blev altid fejet og fik kørt næsehjulet helt op.
Men nu skal han afsted. For sidste gang skal jeg hægte ham på bilen, og køre ham den sidst tur.
Hvad skal der mon ske med John? Hvem vil have en 3 måneder gammel trailer? Han ender måske som lånetrailer. Og lånetrailer må da være noget af det værste! Folk der låner ham vil ikke passe på når de læsser ham med tunge sten, og de vil helt sikkert aldrig bruge presenning når det regner.
Det bliver ikke en sjov dag på tirsdag…
Billig trailer – Måske Danmarks billigste!
Jeg har købt mig en trailer i Silvan.
Silvan havde momsfri søndag i weekenden, og da jeg havde brug for en trailer var det jo en kærkommen mulighed for at få en billig trailer. Jeg fik endda – udover de 20% – handlet den flinke Silvanmand 500 kroner mere ned, så jeg fik mig en rigtig billig Easy Line 200.
Jeg har allerede kørt et par turer til “genbrugen”, og må sige det virker som super kvalitet. Easyline skulle være produceret af Thule, som også producerer Brenderup.
Nyt Webertilbehør
Nu kommer foråret og Webergrillen bliver trukket frem fra gemmerne. Derfor er man selvfølgelig også nødt til at holde sig opdateret på det sidste nye Webertilbehør. Weber har jo altid været utrolige til at finde på uundværligt tilbehør!
Så bare afsted mod Silvan, Jem og Fix eller Harald Nyborg. Jeg har nedenfor fundet noget af det nyeste tilbehør.