På sofart.dk kan jeg forstå, at der er en meget interessant retsag “under opsejlning”.
Scandlines vil hive Femern A/S i retten, fordi Femern har lanceret et brætspil, hvor en spiller skal stå over i tre omgange, hvis han/hun er så “uheldig” at lande med sin brik på Rødby eller Puttgarden (pga. omstigning til færge)…
Når den første forbløffelse – og grinet – først er aftaget, over at et brætspil kan få sindende så meget i kog, må man jo også give Scandlines, at TRE omgange måske også liiiiiige i overkanten 🙂 Måske parterne kan mødes i en salomoniske løsning, hvor spilleren kun skal stå over i to omgange 😉
En anden anke fra Scandlines, er, at Femern A/S skriver som de gør i en brochure: “Åben hele døgnet, året rundt – Med en fast forbindelse er det ikke nødvendigt at bestille billet på forhånd, og tunnelen er altid åben – uanset vind og vejr”. Scandlines mener at denne sætning indikerer at en færgeforbindelse er ustabil.
De to ovenstående ytringer fra Femern A/S, har simpelthen været for meget for Scandlines, og derfor ser det nu ud til, at de må en tur i retten. Men jeg kan altså ikke se Scandlines vinde denne sag! Det er jo rigtigt det Femern skriver. Det vil tage langt længere tid at sejle med færge, end at tage Femern tunnel. Og det er jo rigtigt at en tunnel ikke vil bliver ramt på samme måde af vejret, som en færge. Det er ret svært at argumentere imod.
Jeg vil endda sige at jeg faktisk synes at Femern har været ret flinke. De kunne jo fx også i brætspillet, have medtaget disse straffe (hvis spilleren var så uheldig at lande på Rødby eller putgarden):
- Færgen gyngede så meget at hele din familie blev søsyge – Stå over i 4 omgange
- På færgen var der tilbud på Gammel Dansk, og du kom til at drikke mere end politiet tillader – stå over i 5 omgange
- På færgen valgte du at spise i deres cafeteria, hvilket medførte en voldsom tynd mave – stå over 6 omgange
- På færgen kunne du ikke lade de enarmede tyveknægte stå, og kom derfor til at spille alle benzinpengene op – stå over i 7 omgange
KH
Martin 🙂
Ps. Hvis du vil prøve brætspillet kan det downloades her (eller her). Den omtalte brochure kan hentes her (eller her)