Så fik jeg løbet mit første halvmaraton. Sparta havde forsøgt at stable et stort arrangement på benene, som skulle kunne måle sig med de forskellige “rigtige” maratons der løbes i København. Der var vandposter hver 3/4 km og mange forskellige bands og events på de forskellige poster.
Nok om Sparta – Nu til mig. Det gik rigtig godt ved 10 km. Jeg havde overskud til at vinke til folk og posere for fotograferne. Ved Nyhavn lavede jeg elefanten (en elefant kom marcherende) til fotografen, hvilket jeg selvfølgelig håber bliver offentliggjort 🙂 Fotograferne på resten af ruten, fik desværre ikke denne opmærksomhed…
På 16 km var jeg ved at ramme muren, men fortsatte og kom til et pigekor som sang Junglebogen: “Det rent og skært nødvendige det elementært nødvendige det det som du har brug for på din vej” Det gav mig sgu en spand ny energi, og jeg havde brug for det på min vej. Jeg gav pigekoret “Thumbs up” og fortsatte mod mål.
Jeg kom over målstregen på 2 timer og 2 minutter. Nøhj hvor var jeg øm. Specielt mine lår var godt møre. Jeg var dog også øm et spændende sted jeg ikke havde forventet: Min venstre brystvorte! Mit løbsnummerskilt havde under hele turen bevæget sig ca 2167 gange op og ned af min brystvorte og derfor ved jeg nu hvordan det er at amme et barn! Godt det ikke er en mands opgave! MÆND: husk plaster som vi kan klistre på vores “mayonnaisepatter” 🙂