Pistol emojien er en af de mest omdiskuterede emojis de sidste par år. Man kan så spørge sig selv hvorvidt emojis overhovedet har fortjent at blive diskuteret 🙂 Men Pistol emojien er, under alle omstændigheder, blevet diskuteret fordi den, TADA…ligner en pistol for meget.
Det lidt pudsige med emojis er at de forskellige producenter har forskelligt udseende på de hundredevis af emijis. Dvs pistol emoji ser forskellig ud hvad enten du fx ser den på en Android, Apple eller microsoft device. Flere af producenterne har så pga den store diskussion om Pistol emojien, ændret udseende til at være mere vandpistol-agtig end pistol-agtig. Google/android har dog holdt fast lige ind til nu…
Men nu har selv Google smækket tøflerne sammen, og redesignet deres “pistol”. Nu er det blevet til en fantastisk farverig sprøjtepistol.
Der er altså bare ikke helt så meget KAPOW i den nye udgave
Der er dog stadigvæk en række producenter som stadigvæk har en vellignende pistol emoji. SÅ hvis det er vigtigt for dig at din pistol-emoji ligner en rigtig pistol og ikke en børne-legetøjs-vand-pistol, så skal du holde dig fra Apple og Google, og i stedet skaffe dig en masse Microsoft eller LG produkter 🙂
Nedenfor har jeg lavet et billede af alle de forskellige versioner af pistol emojien…Hvilken version er din yndlings?
Update: Meget tyder på at Microsoft nu også er ved at følge trop, selvom det rent faktisk var dem som kickstartede diskussionen i 2016, hvor de netop udskiftede en sci-fi-lignende-plastik-pistol med en “rigtig” pistol.