Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med

Jeg tror måske mit bogprojekt har fyldt lidt meget, de sidste par uger:

Da en kammerat her forleden forsøgte at starte en samtale med: “Jeg er i gang med en bog…”, afbrød jeg ham og sagde “Hva’ faen er du også begyndt at skrive?!”. Nej, han var ikke begyndt at skrive på en bog, han var bare i gang med at læse en 😉

Hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!

KH
Martin

TOP 10 liste over steder jeg ikke ville gå hvis jeg var single…

I forlængelse med denne artikel i Jyllands-Posten, beskriver single-kvinder en række steder og ting de ikke vil besøge (fordi de er single): Pizzeriaet, baren, fitnesscenteret, svømmehallen, caféen, slikbutikken, koncerten, rejsen, restauranten og biografen.

Jøsses singler! Det lyder godt nok som et kedeligt liv I må ha’ jer, hvis dette virkelig er listen af ting I skal holde jer fra!

Nej, jeg synes min liste lyder en smule bedre:

Min TOP 10 liste over steder og jeg ikke ville gå hvis jeg var single:

  1. Cykeltur til Hven – på tandem
  2. Parterapeut
  3. Bådene i Tivoli
  4. Parmiddag
  5. Swingerklub
  6. Til legepladsen (hvis det eneste jeg gad, var at vippe)
  7. Tennisbanen
  8. Pardans
  9. Til Sam’s Bar og synge “I Will Always Love You”
  10. Minigolfbanen