Her den anden dag forsøgte jeg at rydde lidt op i en af mine gamle rodekasser. Se hvad jeg fandt: Min pengepung fra starten af 00’erne (fra før jeg designede zitypungen)! Det var sgu en helt lille tidslomme 🙂
Desværre var der ingen sedler i 😉 og ej heller nogen billeder…det havde ellers været sjovt!
Det er fredag morgen, og jeg er lige landet på min pind på kontoret. To beskidte kaffekopper står på mit skrivebord og bevidner ugens arbejde. Fredag er tid til at opsamling og oprydning. Bunker bliver samlet og de to kaffekopper tager jeg i hånden. Jeg har endnu ikke gået min kollega-morgen-hilse-runde, og tænker at det to kaffekopper – trods alt – ikke er mere uhygiejnisk, end at de kan komme med på min runde. Jeg går mod det første kontor med lange langsomme, men målrettede, skridt. De to kopper sørger jeg for rytmisk klinker mod hinanden mens jeg går mod min kollega Frank. Frank kigger på mig og udbryder “Warriors, come out to play”, med en anelse væsen i stemmen. Mange ting drøner gennem mit hoved. Hvorfor siger Frank det? (1)Er det fordi jeg er nyklippet (3 mm) og ligner en soldat, (2)er det fordi jeg har en ny striktrøje på som har et brutalt look, (3)er det fordi jeg går med så målrettede lange skridt. Da jeg kommer ind i lokalet, kan jeg se Franks kontormakker, Michael, er fuldstændig med på hvorfor Frank sagde som han gjorde. Jeg er et stort spørgsmålstegn. “Har du ikke set den?”, spørger Michael. Jeg kigger stadigvæk uforstående på mine to kollegaer…”The warriors, har du ikke set den?”. Jeg forstår nu at de refererer til en eller anden film, der må være fra et helt andet årti, end min storhedstid i 90’erne. Michael forklarer hurtigt plottet: Et fredsmøde mellem en lang række bander er arrangeret. En top-figur bliver dræbt, og banden “Warriors” bliver fejlagtigt beskyldt for drabet. Filmen handler så om hvordan “Warriers” skal flygte hjem til deres eget områder, og turen går selvfølgelig igennem samtlige af de andre banders “hood”.
Jeg smutter ind på mit kontor, og må selvfølgelig lige “youtube” filmen, og jeg må jo indrømme at jeg forstår referencen da jeg ser nedenstående klip. Et fantastisk klip, som med det samme overbeviser mig om at “The warriors” helt sikkert er en film, der mangler i min opdragelse:
