Alternativet er for tiden ude med en kampagne, med reference til Game of Throne citatet “Winter is coming”. Alternativet ændrer citatet til: “Winter is not coming”
Med det budskab sætter Alternativet fokus på klimaforandringerne. Alternativets pointe er at vi med vores høje udledning af CO2, vil se højere og højere temperaturer, og i sidste ende vil vinteren helt forsvinde fra Jordens, eller i hvert fald Danmarks, overflade.
Jeg er generelt enig i at vi skal tænke på klimaet. Jordens resuser skal vi passe på, og jeg er kæmpe fortaler for vedvarende energiformer, men jeg stiller mig alligevel lidt kritisk for Alternativets bombastiske budskab. Jeg har faktisk de sidste par år gået og været mere nervøs for om vi mon ikke snart bevæger os ind i en lille ny istid. Istid er nemlig et tilbagevendende fænomen igangsat af små variationer i Jordens bevægelse om Solen.
De fem store istider
Siden Jordens fødsel for 4,5 milliarder år siden har kloden gennemgået fem istider, som forskerne med sikkerhed kender til.
1. Huron: 2,4-2,1 milliarder år siden
2. Cryogen: 850-635 millioner år siden
3. Andean-saharan: 460-430 millioner år siden
4. Karoo: 360-260 millioner år siden
5. Kvartær: 2,6 millioner år siden – i dag
Der findes dog også mindre istider, og den seneste mindre istid sluttede for omkring 11.500 år siden og blev efterfulgt af den varmere mellemistid, vi befinder os i i dag.
Den seneste istid var på sit højeste for knap 22.000 år siden. Her dækkede isen hele Norden, det nordlige Rusland samt Grønland og store dele af Nordamerika. (Kilde: https://illvid.dk/naturen/klimaforandringer/istid-hvad-er-en-istid)
HVORDAN OPSTÅR EN ISTID?
Istiderne er bestemt af Jordens bane omkring Solen, som skifter mellem at være elliptisk og næsten rund, samt af små skift i jordaksens vinkel.
Det handler om hvor store mængder solstråling der når ned til Jordens overflade på forskellige breddegrader, og dermed også, hvor varmt eller koldt der er.
Den jugoslaviske geofysiker Milutin Milankovitch, beskrev disse cyklusser i 1930’erne.
Cyklusserne fører til komplicerede skift i mængden af energi, der rammer Jorden på forskellige årstider og steder. Det er disse skift, som baner vej for de store temperaturfald, der forårsager en istid.
Hvis sneen ikke smelter om sommeren, bliver mindre sollys absorberet i Jorden. Resten bliver kastet tilbage til rummet af den snehvide overflade. Det forstærker den afkøling, der startede på grund af variationer i Jordens bane om Solen.
Jordaksens hældning svinger mellem 22 og 24,5 grader over ca. 41.000 år. Jo mindre vinklen er, jo mindre bliver forskellen mellem sommer og vinter, hvilket får isen til at blive liggende hele året (Kilde: https://illvid.dk/naturen/klimaforandringer/istid-hvad-er-en-istid).
HVORNÅR KOMMER DEN NÆSTE ISTID?
Mellemistider som den, vi befinder os i nu, varer typisk et sted mellem 10.000 og 30.000 år. Når den ophører, bliver kloden sendt tilbage i kummefryseren under en ny istid, der varer mellem 90 og 100.000 år.
Da den seneste istid ophørte for 11.500 år siden, kan en ny istid nærme sig. I hvert fald i teorien.
Spørger man forskerne, er der ikke grund til at frygte en permanent vinter lige foreløbig. Den menneskeskabte globale opvarmning har nemlig øget temperaturerne i en sådan grad, at det er blevet langt sværere for en istid at få fodfæste på kloden.
Sagt på en anden m¨åde: Vores udledning af CO2 kan være med til at sikre vi ikke kommer ind i nye istid her i norden. Udfordringen kan dog være at det vil være på bekostning af andre lande i verden, som får det alt for varmt. Derfor er det nok ikke en farbar vej, bare at lade stå til. Men vi har nok meget at lære endnu. Måske vi i en fremtid begynder at kontrollere klimaet, ved hjælpe af præcis beregnet CO2-udledning.