Ode til Gundslev forsamlingshus

D. 28. juli 2014
Gundslev forsamlingshus har lagt lokaler til mange festlige begivenheder i min barndom og ungdom. Juletræsfester, fodboldturneringer, emneuger med skolen og den lokale revy. Men tiden er ikke til mindre forsamlingshuse. Og nu er det slut for Gundslev forsamlingshus. Skallen står tilbage og skriger sine historier ud mod vejen. Men folk stopper ikke bilen for at lytte. Måske folk allerede har glemt de fantastiske stunder de har haft i forsamlingshusets lokaler? Måske de bare ikke vil indse at tiden snart er inde. En ting er helt sikkert, om lidt kommer gummigederne og gnaver sig frådende igennem murstene. De gnaver i scenes træværk, de guffer klinkerne i køkkenet og de æder sig frådende igennem kælderens gule Pisuar.

Hvis du er fra området (Nordfalster), og kører forbi en af dagene, så stop op, klap forsamlingshuset på kinden, og ønsk det god rejse videre og tak for de mange gode stunder.

gundslev-forsamlingshus

UPDATE UPDATE UPDATE D. 15. oktober 2014
I dag kom de frådende gummigeder så til Gundslev forsamlingshus. Helt symbolsk var scenen det sidste de gnavede sig igennem. Den sidste dans er danset, den sidste øl er drukket, den sidste bold er spillet, det sidste farvel…


Kærlig hilsen
Martin

Empirisk field trip til det fortabte ørige

Lolland og Falster er nu ved at blive afskåret fra resten af Danmark. Nu går der ikke engang tog til disse smukke øer.  Den engang så stolte Storstrømsbro, er ved at synge på sidste vers. Og hvem skal mon betale en ny? Lolland og Falster…?

På mit empiriske field trip bliver jeg smidt af toget i Vordingborg, og må så indfinde mig i en ældre turistbus.

Sidder akkurat nu og indser at bussen faktisk vælger at køre over Storstrømsbroen…Tør jeg det? Er den sikker? Hvad vejer en turistbus?… 200 meter ude på broen… Den virker nu stabil nok, men farten er også sat ned til 25 km/t. Nu er bussen på midten af broen. Det er egentlig en smuk bro. Min farfar var med til at bygge den. I 1933 kørte han på sin cykel hen til brobyggeriet, hvor opgaven bestod i at køre beton i trillebør ud til det, enorme bygningsværk.  På styret af cyklen sad en alike, som han havde gjort tam. Den kørte med ham om morgenen og fløj hjem til hønsehuset når arbejdet gik i gang. Den havde lært hans arbejdstid at kende, så når fyraftensklokken lød, sad den troligt på hans styr igen.

Jaja gammel, men smuk. Hør hvad gør man egentlig med sådan en bro når den ikke skal bruges mere? Lader man den stå, eller smider man dynamit ind i de allerede opstået revner? Jeg vil gerne se det når det sker, det blir’ sgu et vildt syn. Spørgsmålet er så bare om jeg tør at se det fra Falstersiden, for kan jeg så være sikker på at kunne komme tilbage til resten af Danmark?