Hver morgen, jeg cykler forbi McDonals på Østerbrogade, løber mine tænder i vand. Jeg har sådan lyst til den flotte BigMac, der pryder det meterstore banner. Det er egentlig utroligt. Jeg cykler der med nybørstede tænder, morgenfrisk mod dagens strabadser, og alligevel har jeg lyst til at sætte tænderne i en snasket bolle med udefinerbar sovs og kød…
Man kan sige meget om McD, men de er godt nok lykkedes med et eller andet. Det skal dog lige siges at jeg endnu ikke har præsteret at hoppe af cyklen og rent faktisk gå ind i burgerrestauranten og købe mig en “morgen-BigMac”. Jeg tror kun det er min selvdisciplin som afholder mig fra ikke at gøre det, for jeg har jo lyst! Fornuften vinder over mit begæriske hulemandsinstinkt. Jeg ved det ikke gør noget godt for mig. Jeg ved den snaskede burger vil lægge sig tungt på hele min krop og i hele mit sind. Den vil bringe frem mine mørke sider, og stille og roligt udviske min positive karakter og mit væsen – men for faen, hvor har jeg lyst! Uhhh det ville bare føles så godt at sætte tænderne i den, og fortære den i en, to, tre bidder…og ingen, nej ingen vil jo nå at se mig spise den…måske jeg skulle gøre det på mandag…SHSHSHmmmm…my precious…my precious…