Hvordan møder du fremtidsbølgen?

Jeg er fremtidspositivist. Jeg tror på at de nye teknologiske muligheder vi får i fremtiden, vil gøre vores liv langt bedre. Der vil være langt større mulighed for, at beskæftige sig med det man mest har lyst til, og er mest kompetent til. Men inden armene kommer helt over hovedet, må vi også huske på, at det jo ikke er alle, som har det på samme måde som mig. Teknologien er i eksponentiel udvikling, og det kan være svært for nogen at forholde sig til.

For et par dage siden, var jeg til konference om teknologi og læring, hvor Liselotte Lyngsø fra Future Navigator gennemførte et oplæg. Hun forklarede at fremtiden rammer os som en kæmpebølge, og hun brugte dette symbol: “Hvis vi er surfere og er klar til bølgen får vi en fantastisk tur” Jeg kan ret godt lide dette billede. Det er præcis sådan jeg har det. Hvis bare vi er parate til hvad der kommer og bruger “fremtidsbølgen” positivt – når den eksponentielle udvikling rigtig tager til – så bliver det en fantastisk verden at leve i. Men dette symbol kan jo også udvides til hele stranden. Ja, surferen surfer derude på bølgen, og nyder turen. Men der ligger også en halvsovende og solbader på stranden. Denne person har ikke den fjernest ide om, at der er en stor bølge, som er ved at skylde ind over stranden. Og når bølgen rammer, så mister solbaderen derfor alle sine ting, og ender formentlig også med et ordenligt hosteanfald, hvis der da ikke sker langt værre ting. På stranden går også en strandløve/løvinde i vandkanten. Han/hun ser bølgen komme, og stiller sig derfor med bege ben solidt plantet i sandet og møder bølgen med samtlige muskler spændt ved kollision. Han/hun bliver våd, men holder stand, og kan derfor fint gå videre efter sammenstød med bølgen. På stranden er selvfølgelig også børn, men de er løbet op for at hente is, og opdager aldrig at bølgen slår på land. Når de kommer tilbage til stranden med deres is, begynder de straks at lege med alt den skønne saltvand, bølgen har efterladt rundt omkring på stranden.

Og så er det store spørgsmål: Hvilken person på stranden er du? Er du surferen, solbaderen, strandløven/løvinden eller barnet, når fremtidsbølgen slår ind?

Jeg ville gerne med sikker stemme, kunne sige at jeg er surferen, men jeg er faktisk ikke helt så sikker. Jeg er sgu ikke helt sikker på at jeg vil ride med på alle de teknologiske bølger der måtte komme. Nogen bølger vil jeg helt sikkert surfe på, men i mange situationer vil jeg nok forsøge at stille mig solidt plantet i sandet, som strandløven, og blot lade bølgen skylle ind over mig. Måske jeg er en mellemting mellem surferen og strandløven, men en ting er helt sikkert: Jeg vil hele mit liv forsøge at huske på, at spejde ud mod horisonten, så jeg som minimum har en fornemmelse af, hvad der møder mig af teknologiske bølger i fremtiden.

Når man møder hjælpsomme mennesker!

I går fomiddags ringede min telefon. Jeg var på arbejde, og jeg havde en del kollegaer rundt omkring mig, og derfor havde jeg lidt svært ved at høre hvad der blev sagt. Men jeg hørte et udenlandsk klingende navn præsentere sig, og begyndte at forklare at jeg ikke kendte ham, men at hans søn gik på Amager Privatskole, og på vej til skole havde sønnen fundet en pakke på vejen, som de kunne se var til mig. Jeg spurgte lidt ind til den og kunne forså at det nok var tale om en pakke fra Kina som jeg havde bestilt på Ebay. Jeg takkede ham for at tage kontakt, og forklarede at jeg desværre først kunne komme og hente den en af de næstekommende dage, fordi jeg var på arbejde hele dagen og aftenen. Han sagde så, at han bare kunne køre forbi når han alligevel skulle hente sin søn fra skole, og lægge den på min adresse.

Da jeg kom hjem om aftenen, kunne jeg finde pakken som fint lå ved min hoveddør. Det er fantastisk at møde så hjælpsomme mennesker.

Hvordan søren den pakke så er havnet midt på vejen, må man spørge Postnord om, men den er formentlig fløjet ud af postcyklen, da den intet vejede (det var et popfilter af skumgummi, som man bruger til lydproduktion).