Albums der har betydet meget for mig

Ja, I har sikkert set dette opslag på de sociale medier: “Jeg er blevet udfordret mig til at nævne 10 albums der har påvirket min musikalske smag og opvækst. Ingen forklaringer, ingen anmeldelser, bare coveret. Hver gang skal jeg nominere nogen til at gøre det samme.”

Og ja, jeg er så også blevet nomineret 🙂 Jeg er bare ikke rigtig så meget til de der Facebook-nomineringer. Derfor kommer jeg ikke til at nominere nogen, men kommer her med “mine” 10 albums:

Metallica, Black album – Björk, Debut – Björk, Post – Queen, Night at the Opera – Queen, Innuendo – Nirvana, Nevermind – Madonna, Like a prayer – Ibens, Ibens – Rage against the machine, Rage against the machine – Bjarne Liller, Liller

Det er sguda ikke så underligt, jeg aldrig rigtig har haft en bestemt stil i mine egne kompositioner 😉

Vil I have mig tilbage, Venstre? (Læserbrev i Berlingske)

Jer som følger med her på bloggen, ved godt at jeg aldrig har været synderligt begejstret for Lars Løkke. I dag har jeg Dagens brev i Berlingske, hvor jeg fortæller lidt om min tid i Venstre, og hvorfor jeg meldte mig ud. Jeg afslutter med at skitsere mit drømmescenarie for Venstre.

Her kan I læse det:

Berlingske har det også på deres Facebookside:

Teksten jeg sendte til Berlingske:

Lige siden jeg fik stemmeret, har mit kryds været placeret ud for Venstre. I 2010 gik jeg aktivt ind i kampen for Venstre i Tårnby. Jeg sad i bestyrelsen og stillede op som byrådskandidat til KV13.

I bestyrelsen var det ikke nogen hemmelighed, at jeg ikke var specielt stolt af Venstres formand Lars Løkke. Jeg var dog i stand til at se bort fra det, fordi der var så mange spændende og vigtige lokalpolitiske opgaver. Men til Venstres hovedbestyrelsesmøde i 2014 ramte den famøse dråbe. Alt tegnede til at Lars Løkke nu endelig skulle afsættes som formand – med bilagssagerne som hovedargument – men det lykkedes Lars at holde på magten, ved at buldre med skræmmescenariet: et kampvalg mellem Søren Gade og Kristian Jensen.

Jeg kunne ikke længere arbejde og kæmpe for et parti, hvor jeg i den grad havde mistillid til formanden. Som jeg så det, kæmpede Lars Løkke udelukkende for egen vinding og ikke for Venstres bedste, eller for den sags skyld landets bedste. Derfor meldte jeg mig ud af partiet.

Jeg har i årene efter aldrig fortrudt min udmelding. Nej, jeg er faktisk blevet mere og mere sikker. Lars Løkke hypper stadigvæk sine egne kartofler, og så har Venstre i deres samarbejde med Dansk Folkeparti i årenes løb bevæget sig længere og længere væk fra den positive, liberale og humanitære tilgang, Venstre havde før i tiden.

Jeg har dog altid været overbevist om, hvad der skulle kunne få mig tilbage. Kristian Jensen er simpelthen for vattet. Hvorfor kapitulerede han til gruppemødet i 2014? Kristian Jensen vil aldrig kunne lede partiet tilbage på sporet. Nej, der er – som jeg ser det – kun én person som vil kunne samle Venstre mod en bedre fremtid, og det er Jakob Ellemann-Jensen. Det kan kun gå for langsomt, før Venstre får ham placeret på formandsposten.

Derfor skal Venstres landsmøde til november ikke kun handle om næstformandsposten, men også formandsposten. Både Kristian Jensen og Lars Løkke Rasmussen må væk fra ledelsen, og Jakob Ellemann-Jensen må sætte det nye hold. Et nyt hold som kan genstarte Venstre.

Martin Hans Jensen,
tidligere medlem af Venstre

Tillykke til mig og Gmail

Det er da på sin plads med et tillykke til min Gmail-konto! Min indbakke har netop rundet 10.000 ulæste e-mails 🙂 Jeg skåler, og ønsker tillykke.

Man skal huske at fejre selv de små festlige begivenheder i livet, og jeg håber bestemt jeg om nogle år kan fejre de 20.000. Måske jeg så i den anledning skal invitere mine nærmeste 500 Facebookvenner til et let traktement 😉

KH
Martin (En lykkelig Gmail bruger)

Endelig melder jeg mig ind i et parti igen

Jer som kender mig og følger min blog, ved at jeg stemplede ud som aktiv politiker for snart 3 år siden. Jeg havde været Venstremand det meste af mit liv, men kunne til sidst ikke se mig selv i partiet. Sommergruppemødet, hvor det lykkedes Lars Løkke Rasmussen, på finurlig vis, at klamre sig til formandsposten, blev dråben der fik bægeret til at flyde over. Læs eventuelt min blogindlæg hvor jeg stempler ud. Jeg har derfor de sidste to år været fuldstændig politisk uafhængig. Jeg har kunne rose og svine til højre og til venstre, uden at skulle tænke over en overordnet partilinje…det har faktisk været helt befriende. Men jeg har jo nok alligevel ubevidst savnet noget i mit liv: En politisk familie at høre til. Og nu er det så endelig sket. Jeg har meldt mig ind i et parti, som jeg mener er det helt rigtige for mig: SF.

Jeg har længe haft et godt øje til SF, men flere politiske udmeldinger og beslutninger fra partiet, de sidste par uger, var udslagsgivende for min indmeldelse. Jeg kan ikke komme ind på alle de fantastiske ting SF, de sidste par uger har gjort sig bemærket på, men jeg bliver nødt til at nævne “Uber-kagen”! SF, og Pia Olsen Dyhr, havde lagt et billede op på Facebook, af den mest fantastiske kage, i anledning af at Uber nu endelig lukker og slukker i Danmark. Uber er nymodens teknologisk anarki af værste skuffe, og den slags kan vi simpelthen ikke have i dagens Danmark. Taxabranchen har det pt godt i Danmark, men om 8-10 år vil de stakkels taxachauffører begynde at blive presset ud af selvkørende biler (disruption), og hvorfor så ikke være så søde ved dem som overhovedet muligt, inden de står i arbejdsløshed til halsen!? Nej, tiltag som Uber skal stoppes så hurtigt som muligt, og når det så lykkes, så skal det helt sikkert fejres med kage.

Og nu! Ja, nu vil jeg kæmpe sammen med jer, SF. Jeg ser frem til vores samarbejde. Jeg er nu en del af familien. Jeg er SF’er!

PS. Jeg elsker forresten min “politiske families” nye slogan som kan ses på SF.DK: SAMMEN SKABER VI FREMTIDEN”

sammen skaber vi fremtidensf

KH
Martin 🙂

(update) Inde du enten klapper i hænderne af glæde, eller vender øjne i afmagt over min tåbelig beslutning, skal du lige kigge på datoen for dette blogindlæg 😉 Ja, der sker mange interessante ting den 1. april. Første del af indlægget, er egentlig ganske sandt, men særligt i afsnittet omkring Uber-kagen, skal du nok læse med modsat fortegn, for at forstå min egentlige holdning. Det giver simpelthen ikke mening at glæde sig over en lukning af et innovativt selskab som Uber. Særligt når taxabranchen står overfor en fuldstændig disruption, pga førerløse biler. Taxachaufførerne vil om 8-10 år stå arbejdsløse, og Uber ville faktisk være et rigtig godt overgangssystem.

Jeg forstår mig ikke på emojis…

Jeg forstår mig ikke på emojis. Jeg synes selv jeg er ok med på beatet for forskellige nye tiltag, men den her har jeg altså ikke fanget. Jeg prøvede i starten for et par år siden at bruge dem, men de bed sig aldrig rigtig fast. Jeg har forsøgt i både WhatsApp, skype, Facebook/messenger, Instagram, sms, etc, etc, så man kan ikke beskylde mediet for min manglende adaption.

Men hvorfor er det jeg ikke bruger dem? Hvorfor er det jeg egentlig jeg synes 🙂 😉 og 🙁 ofte er rigeligt til mig?

Er det fordi jeg allerede er ved at være håbløst gammel, og bare ikke forstår mig på de unge mennesker længere, eller er det fordi jeg er mand? Jeg føler der er flest kvinder der bruger emojis…eller er det også bare fordi mænd på min egen alder, på samme måde som mig, trives bedst med det gammelkendte?!

Mange spørgsmål, men jeg kommer altså aldrig til at ændre opfattelse af, at det ikke er nødvendigt at bruge emojies i en sætning som fx den her: ” Waaaaauw hvor skal vi bare ude og feste i weekenden + ansigt der råber emoji, glas/flaske emoji, dreng der danser disco emoji, Love weekends emoji” DU HAR JO LIGE SKREVET DET, HVORFOR SKAL DU SÅ SIGE DET IGEN MED EMOJIS???

Kærlig hilsen
Martin 😉

emoji