Jeg fik tilfældigvis set lidt af Toppen af poppen her den anden dag. Jeg fik set Søren Huus’ version af Michael Falchs “Vogt dig”. Jeg har aldrig hørt det nummer, og tænkte at Søren Huus virkelig havde lavet en fed version. Men her til aften fik jeg så hørt Michael Falchs originalversion. Jeg faldt helt bag over af begejstring. Det er virkelig lang tid siden jeg har hørt så fedt et nummer på dansk.
Vogt dig for at sige ja
vogt dig for at sige nej
vogt dig for at gå den alt for gylden middelvej
vogt dig for ekstremer
og for det alt for ordinær
vogt dig for de andre
og dig selv isærVogt dig for manden med leen
eller for manden der aldrig ler
vogt dig for mennesker der tror de dem der er centrum i alt der sker
Vogt dig for folk der ved bedre om alt hvad der foregår
vogt dig især for dem der fortæller hvem du skal vogte dig for
Jeg vil ikke begive mig ud i en lang analyse af sangen, men teksten er formentlig en “hyldest” til den paranoia der er i vores tid. Og jeg bider særlig mærke i ordet “ekstrem”. Vogt dig for de ekstreme. Egentlig kan man jo også være ekstrem ordinær. Men vigtigst af alt: Det er oftest alle de ting der sker inden i dig selv, som man skal vogte sig for.
Bekymringer har vi nok af, det er heldigvis de færreste af dem som er blevet til noget 🙂
Jeg er vild med det nummer, og selvom jeg aldrig rigtig har været fan af Michael Falch, må jeg sige at mine øjne for denne mand, virkelig har åbnet sig, efter jeg nu har hørt pladen “Pludselig Alting Samtidig” (2016), hvor nummeret “Vogt dig” kan høres.