I november 2015 havde jeg et læserbrev i Politiken, hvor jeg kritiserede Mærsk for ikke at være innovativ nok. “Man skal som virksomhed kunne tilpasse sig verdens udvikling. Man uddør, hvis man desperat forsøger at holde fast i noget som ikke er der”. Og jeg følte det var den vej Mærsk var ved at gå med deres gammeldags investeringer i enorme containerskibe og køb af milliard-store olieprojekter.
I ovenstående blogindlæg, kan du – ud over mit læserbrev – læse hvad der skete i tiden efter mit indlæg i Politiken i 2015.
I denne weekend (lørdag d. 26. august) fik jeg så et nyt læserbrev i Politiken. Denne gang er jeg noget mere positivt stemt:
“I november 2015 havde jeg et læserbrev i Politiken, hvor jeg kritiserede Mærsk for ikke at være innovativ nok. “Man skal som virksomhed kunne tilpasse sig verdens udvikling. Man uddør, hvis man desperat forsøger at holde fast i noget som ikke er der”. Og jeg følte det var den vej Mærsk var ved at gå med deres gammeldags investeringer i enorme containerskibe og køb af milliard-store olieprojekter.
Det sidste halve års tid har dog indikeret, at Mærsk måske har lyttet til mig, og de mange eksperter, som kom på banen efter mit læserbrev. Mærsk er i gang med en decideret kursændring mod IT og digitalisering. De opkøber, og indgår enorme samarbejdsaftaler med IT virksomheder. De har ansat en ny formand, som er en af de Danmarks “tungeste drenge” inden for IT branchen. Endvidere har de for nyligt solgt hele deres olieforretning for 47 milliarder. Hvad mon disse milliarder skal investeres i? Jeg ser en langt lysere fremtid for Mærsk, end jeg gjorde den gang i 2015, hvor jeg havde mit kritiske læserbrev i Politiken. Det virker i hvert fald til at Mærsk nu gør et ihærdigt forsøg på at tilpasse sig og overleve i den verden vi lever i.”
Nedenfor er er lidt referencer til Mærsks kursændring (som selvfølgelig ikke var med i læserbrevet):
Mærsk proklamerede i slutningen af 2016 at de vil begynde at opkøbe IT virksomheder: http://energiwatch.dk/Energinyt/Olie___Gas/article9227694.ece
I februar 2017 fik Mærsk ny bestyrelsesformand: Jim Hagemann. Jim har begge ben plantet solidt i IT branchen (han er formand for it giganten Siemens, og har været adm. direktør for det tyske it-selskab SAP i fire år. Jim er vel en af danmarks tungeste drenge inden for IT området.
http://nyheder.tv2.dk/business/2017-02-08-her-er-den-nye-mand-for-bordenden-hos-maersk
I foråret 2017 meldte Mærsk ud at de ville indgå et gigantisk samarbejde med Microsoft og IBM om at få digitaliseret deres shipping industri (Internet og things, blockchain, etc) http://www.scm.dk/maersk-vil-digitalisere-i-samarbejde-med-microsoft
Den 21. august 2017 meldte Mærsk ud at de frasælger hele deres olieforretning til franske Total, for 47 milliarder kroner: http://www.business.dk/energi/maersk-saelger-maersk-oil-til-franske-total-for-47-milliarder-kroner?referrer=RSS