Jeg har det sidste lille års tid haft et problem med min cykeltur fra arbejde. Jeg elsker min cykeltur som er på 12 km hver vej, og jeg cykler med cykeltøj, og giver den i det hele taget fuld gas. Men efter Amanda er startet i vuggestue, har det ikke været så fedt et koncept, for når jeg efter 9 km, skal stoppe og hente hende bliver jeg rigtig kold. Dette medfører at jeg bliver nødt til at cykle kold og fugtig videre hjem med hende de 3 km. Det har sgu nok ikke været det bedste for helbreddet, og ofte har det også endt med at jeg har taget det offentlige, hvilket ikke er voldsom behageligt på den tid af morgen og eftermiddagen. Derfor besluttede jeg for en lille måneds tid siden at jeg måtte finde en anden løsning. Der var to veje at gå, enten købe en lille brugt bil, så vi ville have to biler, eller undersøge om en elcykel kunne løse mit problem. Umiddelbart var jeg mest tiltrukket af ideen om en elcykel, da det jo går fantastisk nemt ind igennem byen, og særligt turen hjem i en bil vil trække tænder ud. Og en elcykel er jo også voldsomt meget billigere end en bil.

Jeg satte mig derfor for at prøve nogle forskellige elcykler på markedet. Jeg fandt et sted i Rødovre, som havde et stort udvalg af forskellige modeller som man kunne komme og prøve. Jeg var meget forelsket i en Centurion model til 13.000 kr, og derfor prøvede jeg først den. Ubevidst havde jeg nok haft en forventing om at denne elcykel ville være en perfekt løsning for mig, men jeg må siges jeg blev slemt skuffet da jeg prøvede den. Den kørte meget i ryk. Særligt når jeg lå på de 20-25 km/t, så slog motoren ustandseligt til og fra, og jeg skulle faktisk selv give noget mere kraft i pedalerne, før elmotoren begyndte at hjælpe til, end jeg havde forventet.  Jeg var derfor noget slukøret da jeg kom ind til cykelsælgeren i butikken. Min oplevelse kom helt bag på cykelsælgeren, men han var meget flink og lod mig prøve en anden Centurion model. Det var dog det samme skuffende resultat. Det var ikke en behagelig cykeloplevelse. Efter at have prøvet et par andre modeller (også nogen med centermotor/krankmotor), så fandt cykelhandleren en Raleigh frem, som var bygget på en lidt anden måde. Den prøvede jeg også og kunne godt mærke den kørte lidt mere rent, men jeg var desværre stadigvæk ikke overbevidst. Cykelsælgeren – som var rigtig flink og ydede en fantastisk service – kunne desværre ikke gøre mere for mig. Han forklarede at jeg måske hellere skulle kigge mig om efter en knallert. Og det kunne jeg måske godt give ham ret i, udover det store problem at jeg jo skal have Amanda med på barnesæde, og det må man ikke på en knallert. Så det er ikke en mulighed.

Jeg tog derfor hjem fra butikken med uforrettet sag. Jeg begyndte så småt at indstille mig på at jeg så var nødt til at købe mig en lille bil (bil nr to). Jeg nåede endda så langt at jeg fik sat svigerfar og svoger igang med at lede efter en bil til ca 20.000-30.000 kr. Men i min “googling” læste jeg så at Cykelland.com havde udviklet sin egen elcykel “Elvira Madigan”. Disse elcykler fik fine anmeldelser “med på vejen” på Internettet, og derfor tænkte jeg at en tur på denne elcykel, måtte være det sidste forsøg jeg gjorde. Jeg tog til Cykelland i Hvidovre og de fik hurtigt gjort en Elstar klar, så jeg kunne hoppe op på dyret og prøve en tur. Det var en radikal anderledes fornemmelse end de cykler jeg før havde prøvet. Der var en helt anden kraft i cyklen, og motoren satte igang så snart jeg rørte ved pedalerne. Jeg smilede hele vejen på den 2 kilometers prøvetur jeg cyklede. Jeg var helt solgt. Sådan skal en elcykel køre! Derfor gik der ikke mange sekunder efter prøveturen, før jeg havde givet cykelsælgeren hånden og aftalt at de gerne måtte samle en “El Madigan Elstar” til mig.

Nu har jeg fået den hjem, og i dag har jeg kørt på arbejde for første gang. Det var intet mindre end fantastisk. Ikke en sveddråber, og turen på de 12 km igennem byen tog kun 28 minutter. Det tager normalt 35 minutter på min almindelige cykel. Det er også en ret fed fornemmelse, at overhale selv de mest ihærdige cykellister, med 25 km/t i modvind over Knippelsbro 🙂

Nu er spørgsmålet om jeg bliver betragtet som first mover, eller bare bliver sat i bås med gamle damer 🙂
Jeg synes jo selv jeg er det første, for den er jo købt i stedet for en bil nr 2, og tænker faktisk rigtig mange børnefamilier kan have glæde af at gøre det samme som mig.