Mandag morgens orange helte

Selvom de står tidligt op om morgenen for at fjerne alle vores weekendsefterladenskaber, er jeg normalt ikke specielt gode venner med de orange mænd, som fejer fortov og cykelstier om morgenen. Det er nemlig rimelig besværligt, og nærmest umuligt at undgå at bryde loven, når fejemaskinen kører foran i et alt for langsomt cykeltempo. Men denne morgen havde jeg en fantastisk cykeltur igennem København og det var særligt pga kommunens gadefejere.

Den første servicemedarbejder jeg kørte forbi, samlede affald med sin “tang” på fortorvet. Han kom forbi en cykel med kurv. Han så der lå et par stykker brugt snotpapir i kurven, og som det mest  naturlige i verden tog han sin “tang” og samlede affaldet op af kurven, og smed det i sin affaldssæk. Nu har jeg ikke selv cykelkurv, men har hørt rigtig mange folk brokke sig over netop affald i cykelkurve, og jeg synes sgu det er god stil af servicemedarbejderen at samle det op.

Den næste servicemedarbejder der kom på min cykelrute, opdagede at en kioskejer kæmpede med at flytte et af sine tunge reklameskilte. Servicemedarbejderen gik hen til ham, greb fat i skiltet, og sammen fik de hurtigt flyttet det på plads.

Begge handlinger er selvfølgelig ganske små, og måske ikke umiddelbart noget man lige vil opdage. Men det er jo handlinger som disse som er med til at gøre en – til tider – hård dagligdag overkommelig.

Jeg smilede i hvert fald hele vejen uden om fejemaskinen, da jeg mødte den på min cykelsti 🙂
Tak til de morgenfriske orange helte!

gadefejer

Cigaretskod i bylivet…hvordan kan de undgås? Måske vha. sommerskole 2013?

Københavns Kommune er trætte af cigaretskodder i gadebilledet. Kommunen har regnet på det og fundet frem til at hvert skod der skal samles op fra gaden koster ca. to kr.

Derfor er Københavns kommune gået sammen med Sommerskolen 2013, som er tre ugers intensivt og tværfagligt arbejde for studerende ved Københavns Universitet, DTU, CBS og RUC. De studerende skal altså udtænke mulige løsninger på skod-problemet. Jeg kickstarter lige de studerende med et par bud på hvordan jeg menr man kunne løse problemet 🙂
cigaretskod

  • “Skodskrællespand med vinderchancer”. Når man smider et skod i denne spand, udløser hvert 100.000. skod en pengepræmie til personen som smider skoddet i.  Måske fulde folk ikke altid vil bruge disse skraldespande selvom de rent faktik kan vinde penge, men der skal nok være folk som vil samle skoderne sammen, i forsøget på gevinst.
  • “SkodPant”. 1 kr pr gram skodder (ca 2-3 skodder). Skod-pant-maskine skal så placeres samme steder som almindelig dåse- og flaske pantmaskiner.
  • “Ulovligt filter”. Der må ikke være filter på cigaretter. Rygere skal så i stedet bære rundt på eget filter, eller acceptere at ryge uden. Det kunne man fint før 1950’erne
  • “Genbrugsfilter på cigaretpakken”. Filteret skal kunne bruges til alle 20 cigaretter i pakken (hermed undgår rygerne også irriterende nasse-typer, som aldrig køber egne cigaretter).
  • “Biologisk nedbrydelige filtre”. Måske endda med tilførte fordel. Fx vejsalt om vinteren. Når skoddet så falder til jorden bliver det omdannet til salt, og hermed vil man kunne undgå mange uheld på glatte fortorv 🙂
  • “En lugtfri skodpose”. Rygere modtager denne “skodpose” i deres foretrukne cigaretindkøbscentral (fx Netto). Posen kan rygere så tage med når de skal ud i det offentlige rum . Folk er jo egentlig grundlæggende ikke interesserede i at tilsvine natur og by, men jeg kan jo egentlig godt forstå de synes det er lidt klamt, at ligge et skod i lommen.

Held og lykke til de studerende på sommerskolen. Jeg håber de finder en god løsning på dette problem 🙂