Jakob Ellemann-Jensen som formand for Venstre!

Jeg har skrevet det før, men jeg skriver det gerne igen: Der skal luges voldsomt ud i toppen af Venstres politikere, før partiet skal have en mikroskopisk chance for at få min stemme. Venstre er så langt væk fra den positive, liberale og humanitære tilgang, jeg virkelig følte Venstre havde da Uffe Ellemann var formand. Den nuværende formand – Lars Løkke – har jeg skrevet lidt om her, da jeg for nogle år siden meldte mig ud af partiet, så det skal skåne jer for dette indlæg…

Og den eneste mulighed jeg ser for partiet Venstre er – som også skrevet før – faktisk en “Ellemann”. Han hedder Jakob til fornavn. Jakob Ellemann-Jensen vil, som formand, kunne samle partiet om en ny og positiv retning for partiet og jeg tror faktisk også for Danmark.

KH
Martin