Når myndighederne endelig ser mennesket bag – og så alligevel ikke…

Der er mange emotionelle videoer på Facebook og Youtube. Det er meget sjældent jeg deler dem, men nedenstående video, havde jeg faktisk lyst til at dele: En kvinde er i retten for et større antal parkeringsbøder. Undervejs i forhøret kommer det frem, hvorfor hun egentlig har fået disse bøder, og hvad hendes livsituation er. Hendes søn blev dræbt året før, og bøderne har hun så fået i situationer, hvor hun har været oppe og tale med myndighederne, som har haft fuldstændig absurde krav til hende, omkring tilbagebetaling af et mindre mellemværende mellem hendes afdøde søn og myndighederne (et beløb som dog for hende var et stort beløb). Hun er nu fuldstændig bankerot (pga begravelse, det mindre mellemværende, etc), og dommeren ender med at indse at det vil være fuldstændig forrykt at tage de sidste penge fra denne kvinde, og han lader samtlige småbøder bortfalde. Jeg blev sgu lidt rørt over denne video. En dejlig befriende historie, hvor det store “myndighedsmonster”, ser mennesket bag handlingerne. Dommeren holdt sig ikke til sine paragraffer, for så havde han bare ladet hende betale de par hundrede dollars.
Jeg var meget tæt på at dele denne video, med en kommentar alá: “Endelig ser myndighederne mennesket bag”. Men lige inden jeg gjorde det, gik jeg lige ind og søgte på dommeren og retten som han var dommer i. Retten hedder “Caught in Providence”, og da jeg finder deres webside går det op for mig, at det ikke bare er en almindelig retssal, det er et TV show. Godt nok med en rigtig dommer og mennesker, men det handler altså om at filme/afholde sjove, vilde eller følelsesmæssige retssager, så TV showet får flere seere og clicks. Da jeg opdagede det havde jeg ikke lyst til at dele videoen, i hvert fald ikke med en bemærkning om at “myndigehderne” nu endelig så mennesket bag handlingerne.

Det er desværre alt for ofte at de videoer og artikler vi deler, har mere end den ene side, vi som udgangspunkt ser/læser. Vi skal altid huske hvem afsenderen er. Ofte er det faktisk det eneste vi behøver at huske på: hvem er afsenderen, og hvad er deres formål.

Det ændrer dog ikke på, at det er en ret rørende video, men hvis jeg delte videoen, ville mit budskab nok være: “Dette kunne verdens myndigheder og magthavere godt lærer noget af. TV-Show-dommeren ser pludselig mennesket bag handlingerne…”

Flæskesværere er det ikke!

Det er egentlig sjovt. Tit når jeg åbner en pose flæskesvær i større forsamlinger får jeg vrængen på næsen, og ad-agtige kommentarer. Men de personer som ofte kommer med spydige kommentarer, kaster uden problemer alle mulige og umulige chips og slik i munden. Er I klar over hvor klamme de ting I putter i munden rent faktisk er? Er I klar over hvor meget de ingredienser, der indgår i de ting I spiser, har været udsat for:   Splittet til atomer, samlet igen, e-numre, smagsforstærkere, farvestoffer, etc, etc!

Nej giv mig mine flæskesvær. Selv de billigste fra Aldi er lavet på samme ufattelige kedelige – men naturlige – måde: Svinhud og fedt bliver kogt og friturestegt i eget fedt, og efterfølgende tilført salt. Så enkelt kan det rent faktisk gøres, og det er da noget mere lækkert at tænke på – og for den sags skyld sundt – end alt muligt andet mærkeligt man putter i munden.

Bare et kærligt grynt her fra 🙂

Flaeskesvaer

PS. Se også videoen som er i denne Artikel