Nedenstående video fra “Adam Ruins Everything”, er spot on på flere områder. Jeg er dog noget mere positivt stemt end “Adam”. Det er rigtigt at vi er produktet, og gratis tjenester som fx Facebook og Google lever af at høste vores personlige data. Men Big Data vil jo i mange sammenhænge være en fantastisk hjælp for menneskeheden, og vil ende med at blive en vigtig del af vores næste evolution (som jeg ser det). Big data kan diagnosticere os, Big data kan støtte os med at træffe de rigtige beslutninger, Big data kan forudsige naturkatastrofer, Big data kan stoppe epidemier, etc, etc. Netop derfor skal vi møde teknologien med et positivt sind, og stille os spørgsmålet: “Hvor kan vi positivt bruge teknologien/Big data?” Og netop derfor har min pointe været de sidste par år, at det i fremtiden ikke handler om – som det jo gør i dag – at komme online, men mere om at gå offline, når det giver mening. Dvs vi vil få nogle værktøjer i fremtiden som kan sikre at vi er fuldstændigt offline (eller anonyme). Digitale og analoge filtre og teknikker som vil sikre at vi i de perioder vi ønsker, vil kunne være offline (eller anonyme). At gå offline vil så være et aktivt valg, og det har jeg det egentlig ret godt med. Så kan jeg benytte de fantastiske muligheder teknologien giver mig når jeg er online, men samtidigt vælge at koble mig helt af, når det giver mening.
Tag: husk
Husk nu at fodbold bare er en flok knægte der løber efter en bold…
Løftebrud, mulig skatteundragelse, usynlighed og blå politik har ikke kunne få de danske mandfolk op af stole på samme måde som det her famøse billede…egentlig en smule sørgeligt….
Parti-hop, er altså noget andet end fan-hop!
Om forsvundne noter
Jeg oplever tit at lede efter en note jeg har lavet, uden at finde den.
Imens jeg leder, tænker jeg gentagne gange på hvor genial netop denne note var. Jeg tænker også at jeg ville kunne løse den opgave jeg sidder med langt hurtigere og bedre, hvis bare jeg havde denne note. Og jeg tænker rigtig mange spændende tanker, om hvad det var der præcis stod på den note.
Enkelte gange sker der så det, at jeg efter megen besvær finder noten. Og næsten altid ender det med at jeg bliver vildt skuffet over det der står på den…var det bare det! Ofte er de tanker jeg har gjorde mig undervejs, bedre end dem der står i noten.
Så tror I måske jeg vil brokke mig over dette “forsvundne-note-fænomen”, men nej, det er jo nærmest genialt. Jeg bruger min forsvundne note som inspirator, og i lede-processen bevæger jeg mig op på et endnu højere refleksionsniveau, end det stadie jeg var på der jeg skrev noten.
“Forsvudne noter”, I er meget velkomne på mit skrivebord!
