Åbent brev til Helle Thorning-Schmidt: Et godt råd til 1. maj

Kære Helle,

Egentlig er jeg lidt ligeglad med om en flok utilfredse borgere vil pifte i deres medbragte fløjter når du taler den 1. maj. Jeg mener i hvert fald ikke vi har med et demokratisk problem at gøre, for du skal jo nok finde et andet sted at komme ud med dine budskaber, hvis du skulle have det behov.

Men hvorom alting er, vil jeg give dig et gratis spin-råd til din 1. maj tale: Du skal forsøge at tage de overdøvende pift med humor. Lad nu endelig være med at stille dig op, og forsøg at holde en helt almindelig skåltale. Det vil jo nok falde til jorden. Nej, du skal ikke sige et ord…
Forbered et Powerpoint show med en slide for hver af dine budskaber. Overhold gerne “rule of three”, og skriv så dine pointer på de forskellige slides. Under din tale skal du stille og roligt skifte imellem dine slides. Evt kunne du ved hvert slideskifte, pifte en enkelt gang i en medbragt fløjte. Sådan skal det gøres! Alle får dine budskaber, du taber ikke ansigt og du gør endda noget sammen med folket.
Du skylder mig ikke noget for dette råd. Allerhøjest et kys på kinden. Jeg håber du får en god 1.maj:-)

KH
Martin
fløjte larm 1.maj

Helle Thorning: Fortæl din “veninde” hvad hun burde gøre

Kære Helle,

Du har i forlængelse med giftangrebet, i Syrien, i den sidste uge udtalt : “Jeg mener, at vi i Danmark skal vælge at stole på vores nærmeste allierede” (selvom der ikke er klare beviser for hvem og hvad). Jeg synes jo det er helt rigtigt at vi skal stole på vores allierede – det er jo generelt et godt og klogt træk. Men i denne situationen synes jeg dog du burde genoverveje. Jeg tænker en allieret som en god ven eller veninde. Og nogen gange skal man – for at være en god veninde – ikke bare tale veninden efter munden, men fortælle hende hvad hun burde gøre. I modsatte fald kan det jo ende som den franske digter La Fontaine, skitserer i historien om Bjørnen og ejeren: Bjørnen ser en flue på sin ejers ansigt, og tager så en stor sten og kaster mod ejerens ansigt for at skræmme fluen væk. Alt sammen selvfølgelig i god mening, men det ender jo på tragisk vis med at ejerens hoved knuses. Som du måske har regnet ud, så er der her tale om en bjørnetjeneste som jo bekendt skader mere en den gavner.

Generelt om Syrien, er jeg helt enig i at der bør gøres noget. Det burde bare være blevet gjort for lang tid siden, og med en meget klar køreplan. For lykken i Syrien er bestemt ikke gjort bare ved at smadre få forskellige Assad-strategiske mål – og slet ikke på baggrund af efterretninger som måske ikke holder vand.

Så Helle, fortæl vores allierede – USA – hvordan de burde agere, frem for at tale dem efter munden, så ville du og Danmark være en god allieret.
veninder