Vi er lige kommet hjem fra en fantastisk ferie. All inclusive, børneklub, dejlige pools, lækker strand, gode snorkelsteder, fantastisk mad i kæmpebuffet og godt vejr (24-26 grader). Når alt dette er sagt, må jeg også indrømme at det virkelig gik op for mig hvor ekstremt anderledes en ferie med to små børn er, contra parferie uden børn. Vi har jo i sagens natur (Andrea er lige blevet 7 måneder), aldrig været på ferie med to børn, og det er pludselig ikke de voksnes ferie længere. Det var jeg selvfølgelig godt klar over ville være tilfældet, men havde nok ikke forventet at det ville være så udtalt. Her to eksempler:
- Vi har spist morgen, middags og- aftensmad sammen hver eneste dag hele ugen, men rent faktisk har vi vel siddet på samme tid ved bordet i ca to timer…sammenlagt. Utallige turer til buffetten for at finde de rigtige retter til Amanda og Andrea, tog rigtig meget af vores fælles spisetid, men Andreas fantastiske rutine med at fylde bleen under hvert fællesmåltid, var nok det som var den største tidsrøver fra den fælles spisetid. Vi var nemlig nødt til at tage hende med op på vores hotelværelse hver gang bleen skulle skiftes, og det var altså en længere tur.
- Når Amanda og Andrea var puttet ved 20 tiden, så sluttede dagen også for os forældre. Vi slukkede lyset og kunne så lige holde til en halv times tid i mobiltelefonens skær, før vi også kapitulerede.
Jeg må igen sige, at det jo var en fantastisk tur, men bare ikke helt så afslappende og festlig som vi har været vant til i den tid vi ikke have børn. Lisbeth og jeg blev enige om at det vigtigste ved sådan en ferie er, at vi er så meget sammen med vores børn som vi er, og selvom vi var på et all inclusive hotel, og bestemt ikke bevægede os særlig meget uden for murerne, så er det også en kulturel opdragelse for vores børn. Et eksempel var at Amanda i de første par dage tørt konstaterede: “De (vores medturister) taler helt forkert”. Jeg tror vi med tiden fik overbevist hende om, at de altså ikke talte forkert, men talte et andet sprog (primært tysk og russisk), som bare var anderledes end vores, og at man faktisk godt kan lære at forstå andres sprog.
Måske vi skulle overveje at tage nogle “bedsteforældre” med næste gang 😉
