Jeg forstår mig ikke på emojis. Jeg synes selv jeg er ok med på beatet for forskellige nye tiltag, men den her har jeg altså ikke fanget. Jeg prøvede i starten for et par år siden at bruge dem, men de bed sig aldrig rigtig fast. Jeg har forsøgt i både WhatsApp, skype, Facebook/messenger, Instagram, sms, etc, etc, så man kan ikke beskylde mediet for min manglende adaption.
Men hvorfor er det jeg ikke bruger dem? Hvorfor er det jeg egentlig jeg synes 🙂 😉 og 🙁 ofte er rigeligt til mig?
Er det fordi jeg allerede er ved at være håbløst gammel, og bare ikke forstår mig på de unge mennesker længere, eller er det fordi jeg er mand? Jeg føler der er flest kvinder der bruger emojis…eller er det også bare fordi mænd på min egen alder, på samme måde som mig, trives bedst med det gammelkendte?!
Mange spørgsmål, men jeg kommer altså aldrig til at ændre opfattelse af, at det ikke er nødvendigt at bruge emojies i en sætning som fx den her: ” Waaaaauw hvor skal vi bare ude og feste i weekenden + ansigt der råber emoji, glas/flaske emoji, dreng der danser disco emoji, Love weekends emoji” DU HAR JO LIGE SKREVET DET, HVORFOR SKAL DU SÅ SIGE DET IGEN MED EMOJIS???
Kærlig hilsen
Martin 😉