Stille Ninja – et digt fra det mørke rum

Jeg skubber ganske stille dynen væk
Andrea sover i sin tremmeseng
på listefødder afsted som en Ninja i natten
jeg tænder intet lys jeg siger ikke en lyd
i mulm og mørke sætter jeg mig ned
for erfaringen siger mig at jeg ikke bør stå
jeg famler efter vandhanen finder den – succes
vasker tørrer stadig uden en lyd
jeg sniger mig tilbage Ninja under dyne igen
Andrea sover i sin tremmeseng

Et radiatorbrus…

24. september temperaturen går ned
handsken den savnes når man cykler afsted
Nu er der koldt i det lille hjem
Jensens radiator bliver skruet op på 5

Du herlige nattefrost

Du herlige nattefrost er kommet til min matrikel
Dit kølige rene sind – du er velkommen, med hver partikel
Du er kommet for at stramme garnet om hele min have
og jeg glædes, thi nu har jeg ikke længere så meget jeg skal lave
————— Martin Hans Jensen —————–