I går morges så jeg nedenstående plakat hænge i Københavns gader – Det Hjemsøgte Børnehjem. Jeg tog et billede af det fordi jeg med det samme tænkte “Sjit, nu bliver der ballade”. For Tivoli går tydeligvis til grænsen for hvilke arrangementer og forlystelser mange nok mener en familie-forlystelses-park, som dem, skal gennemføre.
Da jeg så kom hjem i går aftes måtte jeg sande at balladen allerede var opstået. Nogle Tivoligæster havde allerede klaget, og Tivoli har reageret på det og ændret titlen til “Det Hjemsøgte” – altså droppet ordet Børnehjem 🙂
Jeg kan altså ikke lade være med at smile lidt. Come on, hvorfor har Tivoli ikke mod nok til at holde på deres ret. De må da gøre hvad de vil, og bare fordi et par gæster brokker sig, så skal de da ikke bare sådan makke ret. Tivoli leverer kunst og kultur. Det gør de vel også i denne sammenhæng?! Og de advarer jo med stor font om at det er uegnet for børn under 12 år.
Men godt jeg fik taget et billede, så Tivolis grundtanke da er blevet foreviget 🙂 Hvis jeg besøger Tivoli til halloween, vil jeg stadigvæk kalde det for “Det Hjemsøgte Børnehjem”. Jeg er dog ikke sikker på min fire årige pige skal med derind 🙂