Det mest fantastiske i verden er at møde folk som udstråler glæde ved deres job. Når jeg en sjælden gang imellem møder disse folk, forsøger jeg at lægge mærke til det. Jeg giver et ekstra tak ved kassebåndet. Jeg smiler ekstra bredt til postdamen. Jeg hjælper kantinemanden med at indsamle tallerkener. Jeg gør det fordi jeg bare bliver så glad, og i mit stille sind håber jeg på at de vil beholde denne fantastiske attitude hele deres arbejdsliv.