Hver eneste dag cykler forbi det største kryds ved Amagerbrogade. Både om morgene og eftermiddagen. Jeg undres tit over de mange bænke som altid står tomme i det kryds. Jeg har faktisk aldrig set en eneste person sidde på de bænke. Hvad koster sådan en bænk!? Hvem har besluttet de skal stå der? Man undres 😉
Lige siden jeg var helt lille har jeg været meget fascineret af kraner. Jo større desto bedre, og helst gule – røde kunne til nød gå an 🙂
Lisbeth ved godt jeg har denne “fetish” overfor kraner, og for et par uger siden så hun en konkurrence på Facebook, hvor Amager Centret udloddede en tur op i deres kæmpekran, som de har stående i anledning af en enorm renovering og udbygning af centret. Lisbeth skrev i konkurrenceteksten at hun gerne ville have sin mand med derop, som netop er vild med kraner. Og for en uge siden fik Lisbeth så besked om at hun rent faktisk havde vundet konkurrencen, om at komme op i den kran, som jeg i flere gange havde beundret, når jeg cyklede på Amagerbrogade 🙂
Og i går skulle det så være. Vi skulle møde i Amager Centret kl 18.50. Her fik vi sikkerhedsinstruks, og skulle iføre os hjelm og gule sikkerhedsveste.
På billedet nedenfor, er vi blevet fragtet ca. 50 meter op med elevator, og skal nu klatre de sidste 20 meter op af trapper (vi er da bare total lækre kran-turister) 🙂
Og så kom vi op til den mest fantastisk udsigt over Amager og København. Det er nok ikke et syn jeg kommer til at opleve igen.
Billederne giver ikke en helt rigtig følelse af hvor fedt det var, derfor lavede jeg også en lille video deroppefra:
Tak til Amager Centret for denne totaloplevelse! 🙂
Det er sguda en flot solnedgang, og så endda fra ens eget køkken 🙂
Skal Amager være den første kontantløse ø i verden? Det virker i hvert fald som om dette er jeres agenda. Og jeg synes da egentlig eksperimentet er spændende nok, for jeg gider egentlig heller ikke kontanter. Problemet er bare at man ikke helt kan undgå kontanter endnu.
Jeg bor i Tårnby og måtte sande at der nu kun findes en Nordea-filial på hele Amager, hvor man kan komme af med kontanter. Vi taler tre forskellige kommuner og 7 filialer. Og da jeg så endelig kom til filialen som kunne modtage kontanter, måtte jeg stå i kø i 25 minutter for at komme af de 500 kr – der var selvfølgelig rigtig mange Nordeakunder som havde samme ærinde som mig.
Det er ikke optimalt.
Her kunne jeg jo så godt bare lade mit brok ligge. Men jeg kan dog godt lide at konfrontere folk, hvis jeg er utilfreds med noget, og derfor fandt jeg Nordeas Facebookgruppe og beskrev mit problem. Nedenfor ser I et intet mindre end genialt eksempel på hvorfor alle virksomheder bør have en Facebookside, og en klar politik på området – jeg kan jo som Nordeakunde kun falde helt til ro og tænke…”Nordea har jo styr på det!”
