Tag: –

Når myndighederne endelig ser mennesket bag – og så alligevel ikke…

Der er mange emotionelle videoer på Facebook og Youtube. Det er meget sjældent jeg deler dem, men nedenstående video, havde jeg faktisk lyst til at dele: En kvinde er i retten for et større antal parkeringsbøder. Undervejs i forhøret kommer det frem, hvorfor hun egentlig har fået disse bøder, og hvad hendes livsituation er. Hendes søn blev dræbt året før, og bøderne har hun så fået i situationer, hvor hun har været oppe og tale med myndighederne, som har haft fuldstændig absurde krav til hende, omkring tilbagebetaling af et mindre mellemværende mellem hendes afdøde søn og myndighederne (et beløb som dog for hende var et stort beløb). Hun er nu fuldstændig bankerot (pga begravelse, det mindre mellemværende, etc), og dommeren ender med at indse at det vil være fuldstændig forrykt at tage de sidste penge fra denne kvinde, og han lader samtlige småbøder bortfalde. Jeg blev sgu lidt rørt over denne video. En dejlig befriende historie, hvor det store “myndighedsmonster”, ser mennesket bag handlingerne. Dommeren holdt sig ikke til sine paragraffer, for så havde han bare ladet hende betale de par hundrede dollars.
Jeg var meget tæt på at dele denne video, med en kommentar alá: “Endelig ser myndighederne mennesket bag”. Men lige inden jeg gjorde det, gik jeg lige ind og søgte på dommeren og retten som han var dommer i. Retten hedder “Caught in Providence”, og da jeg finder deres webside går det op for mig, at det ikke bare er en almindelig retssal, det er et TV show. Godt nok med en rigtig dommer og mennesker, men det handler altså om at filme/afholde sjove, vilde eller følelsesmæssige retssager, så TV showet får flere seere og clicks. Da jeg opdagede det havde jeg ikke lyst til at dele videoen, i hvert fald ikke med en bemærkning om at “myndigehderne” nu endelig så mennesket bag handlingerne.

Det er desværre alt for ofte at de videoer og artikler vi deler, har mere end den ene side, vi som udgangspunkt ser/læser. Vi skal altid huske hvem afsenderen er. Ofte er det faktisk det eneste vi behøver at huske på: hvem er afsenderen, og hvad er deres formål.

Det ændrer dog ikke på, at det er en ret rørende video, men hvis jeg delte videoen, ville mit budskab nok være: “Dette kunne verdens myndigheder og magthavere godt lærer noget af. TV-Show-dommeren ser pludselig mennesket bag handlingerne…”

Iskaffe på pind – kaffeis

Jeg er normalt ikke den store is-elsker. Det er for sødt, og giver mig egentlig ikke så meget andet end kalorier. Men jeg er meget glad for kaffe, og når jeg ser en is med kaffe, når jeg så alligevel en gang imellem får forvildet mig ind i en isbutik, så vælger jeg det.

Jeg så en video på Facebook for noget tid siden, hvor en eller anden husmor lavede en iskaffe på pind. Det så lækkert ud, men var også ret besværligt: kondenseret mælk, fløde-topping, etc, etc. Jeg kom så til at tænke at det ikke burde være så svært at lave en hurtig kaffeis på pind: Kaffe + sukker + fløde og så i fryseren!

Det er nu blevet min yndlings craving på en varm sommerdag! Jeg har lavet en lille video, som meget gerne må deles, med kaffeelskere derude! 🙂

Ps. i videoen får jeg faktisk puttet lidt for meget fløde i til mine smagsløg, men man kan jo lave blandingen som man har lyst til. Hvis man godt kan lide en stærk kaffe, så lav blandingen noget sortere end på min video (det ville jeg i hvert fald selv foretrække).

En helt almindelig morgen – version 2

Overskriften på dette indlæg har fået tilføjelsen “version 2”, fordi jeg for et års tid siden skrev dette indlæg En helt almindelig morgen på Feldborgvej. Det var et ret positivt indlæg, som udover at beskrive en helt almindelig hverdagsmorgen hos mig, også handlede om at man skal huske at elske sin hverdag – i hvert fald en gang imellem. Nu er situationen den, at vi er blevet en mere hjemme hos os…og det ændrer jo unægteligt noget på ens hverdagsrutiner. Andrea er kommet til, og husstanden består nu af Amanda (på snart 4), Andrea (2 måneder) og Lisbeth og jeg. Selvom der nu er en mere i dagligdagen, må jeg sige at min indstilling til hverdagen ikke har ændret sig. Jeg er stadigvæk – ofte – forelsket i min hverdag. Og Andrea har bestemt ikke ændret ved dette “billede”, vel egentlig nok det modsatte. Her er en kort beskrivelse af min morgen tirsdag d. 17. maj – en helt almindelig morgen:

Jeg vågner af at der kommer lyde fra Andreas seng, som står ved siden af vores. Jeg kigger på uret, 6.25. Jeg hvisker til Lisbeth, at jeg går i bad. Da jeg efter badet børster tænder kan jeg høre en voldsom pludren inde fra soveværelset, og jeg går ind og kigger. Andrea ligger på mors mave og “fortæller” i vilden sky – hun må have drømt nogle spændende drømme 🙂 Jeg går ind og lægger mig ved siden af med min tandbørste i hånden. Andrea storsmiler til mig, og stopper med at pludre. Jeg går ud på badeværelset igen, og pludren starter igen. Pludselig bliver der stiller, og jeg tænker at Andrea nok er igang med sin yndlingsbeskæftigelse: at spise…:-)
Amanda er endnu ikke stået op. Hun plejer ellers på dette tidspunkt at komme op til os og putte i ca 21 sekunder, for så efterfølgende at gå ind i stuen, for at lege og/eller se Ramasjang. Men i dag sover hun altså længe…(i en parentesbemærkning må jeg alligevel brokke mig lidt! Hvorfor er det børn bare aldrig sover længe i weekenden, men ofte gør det i hverdagen!? 🙂
Jeg går nedenunder, og indtager mit – for nuværende – faste, men helt utrolige, morgencomplet: en lille håndfuld valnødder, et stort glas tomatjuice og en vitaminpille 🙂 Efter den kolonariske oplevelse, går jeg ind til sovetrynen (Amanda). Amanda ligger med numsen i vejret i sin seng, og da hun hører jeg kommer ind slår hun øjnene op og endnu et storsmil møder mig. Med sin hæse morgenstemme, får hun fremstammet: “Jeg kom ikke op til jer”, vi snakker om at hun har sovet længe, og hun spørger hvor lillesøster er. Vi går ovenpå til søster om mor. Andrea ligger veltilfreds og flyder på sengen, og Amanda “kaster” sig over hende 🙂 “LILLESØSTER!!!”

Efter lidt hurlumhej i sengen, går jeg nedenunder med Andrea. Jeg giver hende en ren ble og afmonterer nattøj og tilfører rent tøj, som Lisbeth aftenen før, har lagt frem…pusleturen tager dog virkelig lang tid, fordi hun hver gang jeg endelig er klar til at putte en frisk ble på, lige har lyst til at tisse på puslepuden:-) Klokken er derfor blevet ret mange…jeg ved dog, at jeg ingen morgenmøder har på arbejdet, så jeg vælger at afslutte “pusle/tøjprojektet” ordenligt, og det er altså også ret hyggeligt, for imellemtiden er Lisbeth kommet ned med Amanda, og de er også igang med tøjprojektet, bare inde på Amandas værelse – jeg kan høre Amanda ikke er helt enig med Lisbeths tøjvalg, men de ender dog med at komme til enighed 🙂

Jeg lægger Andrea ind i sin kravlegård, og jeg begynder at tage mit cykeltøj på.

andrea

Jeg kysser alle mine “tøser” farvel, og går ud mod hoveddøren. Amanda drøner efter mig, og på vej ud får jeg endnu et kys:
Amanda: “God dag på arbejde”
Jeg: “God dag i børnehave”

Jeg kommer afsted 15 minutter senere end ellers. Det største problem ved dette er at cykelstien langs Amagerbrogade og Christianshavn, bliver mere og mere crazy, nu tættere klokken bliver på 8. Det gode er dog at kirkeklokkerne følger mig på turen (beskrevet i et andet indlæg Jeg elsker kirkeklokker!)

Endnu en god ting ved at komme lidt senere på job, er at jeg så slipper for at sætte frisk kaffe over, det er nemlig allerede gjort 🙂

Jeg byder jer alle sammen en glædelig hverdag! 🙂

KH
Martin

Hjertelig tillykke, Inger Støjberg – flot kage! 

Man må jo bare sige hjertelig tillykke til Inger Støjberg. Man skal huske at fejre de sejre man selv synes man opnår. 50 stramninger på udlændingeområdet! Et flot tal, og flot det lykkedes jer at stramme SÅ mange gange.

Kagen er så fin, og så fantastisk pyntet. Jeg er vild med de forskellige frugter, som virkelig giver en fantastisk finish og kulør. Særligt de eksotiske kiwi- og sharonfrugter, står smukt med de gode danske ribs og jordbær. Forskelligheden skaber så fantastisk et udtryk! Længe leve forskellighed…husk det…længe leve forskellighed. Uden forskellighed ville denne fine kage ikke stå så smukt.

… Jeg synes selvfølgelig det er usmagelig med denne fejring, det eneste som kan berettige dette stunt – som hendes toprådgiver helt sikkert har udtænkt i sit mørke kammer – er at det kan være med til at tage stemmer fra DF. Og når DF så endelig er kommet ned i en størrelse som de skal og bør, så har de ikke så meget magt og indflydelse, og et parti som fx Venstre behøver ikke at være helt så klamme på indvandreområdet, som de er i disse år…

KH
Martin

DET STORE VÆDDEMÅL – fra euro til drachma

For lidt over et halvt år siden indgik jeg et væddemål med min mor. Jeg tabte og nogen vil da nok også mene at mit bud ikke var det mest intelligente 🙂

Grækenland stod i sommeren15, i  en enorm økonomisk krise (det gør de jo for så vidt stadigvæk), og væddemålet gik ud på om Grækenland ville træde ud af Euroen eller ej. Min mor var sikker på det ikke ville ske inden for det kommende år, og jeg mente at der var en sandsynlighed for at det kunne ske. Vi væddede 100 kr, og hele det forgange år har min mor så drillet mig næsten hver gang vi sås, for den græske udmelding trak jo ud 🙂 Hun har også ofte nævnt for mig, at de 100 kr altså skulle være kontant, og hver gang har jeg modsvaret at jeg ville overføre dem via Netbank, hvis jeg skulle ende med at tabe (hvilket min mor bestemt ikke var tilfreds med). Ved ikke hvorfor det er så vigtigt at det skal være en fysisk seddel!?

For et par måneder siden, måtte jeg sande at jeg havde tabt vædemålet.

Grækenland havde ikke smidt Euroen på Akropolis byport, og genindført drachma! Gode råd var dyre!

Hvordan skulle jeg nu få klaret det lille økonomiske mellemværende med min mor?! Jeg var ikke meget for at dukke op med en laset hundredekroneseddel. Og at overføre 100 kr via netbank, var også – når det kom til stykket – bare en tand (eller faktisk to tænder) for kedeligt.

Jeg brød min krøllede hjerne med, hvordan jeg dog skulle komme igennem mit skamfulde nederlag, og pludselig kom jeg til at tænke på Grækenlands gamle møntfod. Det var jo formentlig den de skulle være gået tilbage til, hvis de havde valgt at træde ud af Euroen, og så havde drachma jo pludselig været en god ting at være i besiddelse af. Min mor rejser faktisk fra tid til anden til Grækenland, og for at sikre at hun har gangbar valuta, hvis de en dag alligevel skulle træde ud af Euroen, så besluttede jeg mig for at undersøge om jeg kunne betale mit nederlag til min mor i drachma.

Jeg er ret vild med eBay! Jeg er vild med eBay, fordi man kan få alt, og selvfølgelig er der også en græsk fyr som har specialiseret sig i at sælge større og mindre bundter af drachma, som han havde samlet sammen inden de gik over til Euroen. Grækeren havde heldigvis også et bundt sedler, som ca. svarede til kursværdien af 100 danske kr, og så var min lykke gjort. Jeg bestilte det lille fine bundt sedler, og modtog dem et par uger efter.

I weekenden havde min mor fødselsdag, og det virkede som det rette tidspunkt at give hende pengene af en værdi af 100 kr. Det var vist en meget blandet oplevelse for min mor. Hun var vild med de originale græske drackma, men der var altså også en grad af skuffelse over, at det ikke var en laset dansk hundredekroneseddel, hun fik i hånden, da hun åbnede konvolutten.

Under alle omstændigheder fik hun sig et billigt grin, da hun fik at vide at det faktisk – inc fragt – havde kostet mig 170 kr at betale min gæld på 100 kr 😉

drachma

 

Amiga 500 – Wonder Amanda in Monster Land

I weekenden præsenterede jeg Amanda for min gode gamle Amiga 500! Hun var ret vild med ideen om at man via et Joystick kunne få en mand (Wonder Boy in Monster Land) til at bevæge sig oppe på skærmen. Hun var dog mest fascineret af disketterne og måden at loade spil på (læs: putte disketten ind og ud, og tænde og slukke på transformatoren).

Men ud over Wonder Boy in Monster Land, fik vi spillet Pong, Golden Axe og Paperboy 🙂

amiga500

Og her et billede af mig fra min Amiga-storhedstid 🙂

amigamartin

En stor – oprigtig – tak til Yousee!

Tak for den fantastiske oplevelse I gav mig nytårsaften, Yousee! Man burde jo faktisk hvert år slukke fjernsynet og høre Dronningens nytårstale på radio. Man lægger jo mere mærke til hvad hun rent faktisk siger…

Hvis ikke I havde “slukket” for TV-signalet nytårsaften, havde jeg aldrig prøvet at høre nytårstalen i radioen. Det kunne da godt blive en tradition hjemme hos mig.
GODT NYTÅR TIL JER ALLE! JEG GLÆDER MIG TIL AT DELE MINE 2017-TANKER MED JER HER PÅ MIN BLOG

KH

Martin

Perlekæder på arbejdspladsen – Hvad man dog ikke gør for sine børn!

Når ens datter kommer med en af de flotteste perlekæder, det endnu er lykkedes hende at lave, og spørger om jeg vil tage den på på mit arbejde…ja, så kan man jo ikke sige nej. Mine seniorsergent- og majorkollegaer kigger lidt mærkeligt på mig, men anerkender jo også at jeg ikke havde andre valg 🙂
perlekaede-born-lille

Subscribe to Blog via Email

Enter your email address to subscribe to this blog and receive notifications of new posts by email.

Bøvling Idrætsefterskole – 20 års jubilæum

Shit hvor er jeg gammel. Jeg er lige kommet hjem fra 20 års jubilæum på min efterskole. Det er simpelthen 20 år siden jeg drønede rundt i det midtjyske med mit krøllede lange hår.

Når den første angst har lagt sig over min alder, så sidder jeg tilbage med et kæmpe smil på læben. Det var intet mindre end fantastisk at gense disse mennesker som fyldte nærmest alt for mig i skoleåret 95/96. Jer som har prøvet reunions som disse, ved hvor sjovt det er at man på nul komma nul, finder tilbage til præcis den rolle man havde. Og jep, min rolle til festen var præcis som for 20 år siden:

  • Jeg var drengen som stillede mig op med min guitar.
  • Jeg var drengen som lavede akrobatiske øvelser (dog ikke så spændstige som for 20 år siden).
  • Jeg var drengen, som blev mere og mere højrøstet i løbet af aftenen (og antal genstande).
  • Jeg var drengen som sang højt med på VLTJ, uden overhovedet at kunne teksten
  • Jeg var drengen som gik død på sofaen, selvom jeg egentlig havde en fin seng til rådighed)

Og lad mig så slutte med mit lange krøllede hår, som jeg jo ikke har længere.

Det var tydeligt at flere af mine gamle Bøvling-venner savnede mit lange hår. Den gang havde jeg hår helt ned til skuldrene, og det var ret meget mit varetegn. Til jubilæumsfesten kom jeg nok til at love et par stykker, at jeg ville lade det gro ud igen. Her må jeg dog nok gå lidt i flyverskjul…jeg er altså ikke helt sikker på det kommer til at ske 😉 Men min datter har samme hår, som jeg havde den gang, så hvis I bare forestiller jer hendes hår på mit hoved…skal vi ikke bare lade den ligge ved det 🙂

martinamanda2

 

Fatal Justice – Garbage Man

Min far har de sidste 33 år været direktør for forbrændingsanlægget “Refa”. Min far valgte for et par uger siden at lade sig pensionere, og i den anledning var jeg simpelthen nødt til at samle det gamle band “Fatal Justice”.
Lidt baggrundsinfo: Fatal Justices storhedstid var i 90’erne, hvor vi skrev og spillede vores egne numre. Jeg skrev bla en sang som hed “Garbage Man”. Jeg skrev den fordi min far i daglig familie-tale gik under øgenavnet “overskraldemanden” :-). “Garbage Man” var derfor selvfølgelig også min fars ynglingsnummer. Og netop derfor var jeg nødt til at få samlet bandet, så vi kunne spille den sang til min fars pensionering.

Jan kunne desværre ikke være med på bassen, så vi var nødt til at sætte Jimmy på bassen og låne en trommeslager. Morten kunne heldigvis finde tid til at komme til Danmark, så leadguitaren også blev besat. Det var sgu sjovt at spille den igen. Man får jo helt lyst til at spille noget mere rockmusik 🙂

“Napalm girl” – et yderst vigtigt billede!

Det er forfærdeligt billede!
Men billeder som dette kan være med til at fortælle hvilke gruopvækkende ting der sker i verden.
Billeder som dette kan være med til at ændre verdens holdning til en sag.
Billeder som dette kan være med til at vi i fremtiden lærer af vores fejl.
…Derfor er dette billede et yderst vigtigt billede.