Sundhedsstyrelsen anbefaler nu ekstra D-vitamin til børn

Den 21. december kom sundhedsstyrelsen med en anbefaling, om at alle børn (under 5 år), skal have D-vitamin som kosttilskud. Endvidere anbefales det at alle skal have D-vitamin som kosttilskud i hele vinterhalvåret. Denne nye anbefaling er gået under radaren på de danske medier. Om det er corona-jule-travlhed, eller bare fordi de danske medier ikke synes det er aktuelt og relevant, skal jeg ikke kunne sige, men jeg må sige, at jeg synes det er hyper relevant, og tænker også det havde været på sin plads at medierne, særligt public service kanalerne, havde slået dette stort op, for det er da vigtigt at særligt forældre får viden om denne nye anbefaling.

Det har længe været kendt at mangel på D-vitamin kan have konsekvenser for muskler og knogler, men det er også ved at være alment kendt at mangel på D-vitamin kan føre til depresive tanker. Kilde: sundhed.dk

Og det sidste årti er der også begyndt at komme mere og mere evidens for at D-vitamin er med til at styrke immunforsvaret. Læs her om en stort forskningsprojekt der blev foretaget ved Københavns Universitet.

Hjemme hos os har vi altid spist ekstra D-vitamin – også vores børn. Tit har folk faktisk kigget lidt mærkeligt på os, når vi har fortalt at vi giver vores børn ekstra D. For mig er det det mest naturlige i verden at tage ekstra D, særligt i vinterperioden. Vi bor i et land, hvor solen desværre alt for sjældent viser sit smukke ansigt.

Egentlig undrer det mig at anbefalingen først kommer nu, men jeg skal nok lade være med at konspirere, og bare glæde mig over at anbefalingen nu endelig er kommet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*