Jeg var fløjtende ligeglad med at regeringen afskaffede store bededag sidste år. Det gav egentlig god mening for mig, og tænkte det ville være som så meget andet: Folk brokker sig et par uger og så er det glemt. Men hver gang jeg i løbet af dagen i dag kom forbi nyhederne, indså jeg i højere og højere grad, hvordan afskaffelsen af store bededag er denne regerings største fodskud. Alle overskrifter handler om afskaffelsen af store bededag. Fagbevægelsen brokker sig! Folk på gaden brokker! Folk på arbejde brokker sig! Folk på Facebook brokker sig! Og regeringspolitikerne må endnu en gang stille sig op og forsvare beslutningen.
Præcis samme scenarium vil udspille sig til næste år, og næste år igen, hvor der stadigvæk vil stå hveder i bagerens vindue og minde os – og medierne – om den fridag, som daværende regering “stjal fra os”.
Det havde været meget bedre for regeringen, hvis de (som mange andre regeringer har gjort før dem) fx “bare” havde skåret i budgettet til de handikappede, skolevæsnet eller udlandsbistand, så havde der kun været mediestorm et par dage, og der ville ikke være én dag på året som på så ondskabsfuld vis ville minde vælgerne om regeringens helligbrøde.
Glædelig “Store fodskuds-dag” til SVM (og De radikale) 😉