Jeg har som alle andre fulgt med i situationen i Tyrkiet de sidste par dage. Det er ubehageligt at et europæisk land, kan stå overfor sådan et statskupforsøg. Jeg tror det skræmmer mange, og det skræmmer også mig. Det trækker bestemt ikke Tyrkiet tættere på et EU medlemskab.
Gentagende gange under, og efter krisen, har jeg tænkt på det gode danske ord “at lurepasse”. Særligt når jeg har hørt den globale omverdens reaktioner – eller mangel på samme. Først da det nærmest var skåret i granit, at det ville lykkes Erdogan at beholde magten, turde de første officielle personer komme ud af busken og tilkendegive deres fulde støtte til Erdogan, og selvfølgelig fordømme statskupforsøget. Og nej, der er jo nok ikke så meget andet at gøre, men interessant vil det være at høre de samme personers reaktion, hvis det var lykkedes den militære opposition at kuppe Erdogan. Alt tydede jo på at kupmagerne var forkæmpere for et langt mere pro vestligt Tyrkiet, end det vi har været vidne til de seneste år…bare en lille interessant tanke.