No paywall – en journalistisk god spiral

Der er ALT for meget “Like Click Profit” i de danske medier (se og hør i denne anledning min nye sang netop med navnet “Like Click Profit”). Alt handler om at få “lokket” os ind på mediernes hovedside, så de kan få reklameindtægter. Og nogen vil så hævde at man jo får hvad man betaler for. Dvs hvis man ikke betaler noget, som de fleste jo ikke gør i dag, så får man crap…Det er jeg på sin vis enig i, og rigtig mange af de danske medier har da også opbygget en “paywall”, så man skal betale for udvalgte artikler. Det er der bare ikke ret mange der gør, og derfor er de danske medier i langt højere grad afhængige af reklameindtægter, fra de mennesker de får “lokket” ind på deres side, end de var i gamle dage hvor folk jo købte og betalte for aviser. I den bedste verden betalte vi jo alle for samtlige ad de danske mediers “paywalls” (digitale abonnementer), så vi dermed kunne få opbygget kvalitetsjournalistik igen.  Men se fx dette lille regnestykke over hvad det koster at have digital abonnement på nogle af de største medier – priserne jeg skriver er, vel at mærke, kun digital adgang, dvs du ikke modtager nogen fysiske aviser:

Politiken: 299 kr om måneden
Zetland: 99 kr om måneden
Jylland-posten: 259 kr om måneden
Berlinske: 99 kr om måneden
Information: 200 kr om måneden
Børsen: 449 kr om måneden

Det koster altså 1405 kr om måneden at kunne læse digital artikler fra ovenstående mediehuse. Det er der jo ikke nogen normale mennesker der har råd til – eller vil ofre! Og det giver ikke mening – i den digitale verden vi lever i – kun at have abonnement til et af medierne.

Det er tydeligt at dette abonnementcirkus ikke holder i længden. Medierne tjener ikke penge nok, og er derfor afhængige af reklameindtægter. Og en økonomi, som primært bygger på reklameindtægter, er en ond spiral, som vil resultere i dårligere og dårligere journalistik og kvalitet. Og vi bliver jo også flere og flere som får installeret add blocker (et plugin til vores browser som ganske enkelt filtrere reklamer væk).

Men kan det ikke gøres på en anden måde?

Jo, det kan det! De danske medier kan lære noget af The Guardian. Ingen af deres artikler er gemt bag en paywall, og artiklerne er ikke plastret til i reklamer. Det er altid rart at komme til en artikel på theguardian.com. Men hvordan tjener de så penge? Jo, på theguardian.com, kan man enten vælge at være “Supporter” og betale en lav månedlig ydelse, eller lave hurtige enkeltdonationer, når man har læst en artikel man synes var god (i Danmark kunne det jo fx donnere via mobile pay). Dette er jo nærmest genialt, og det er samtidigt er en journalistisk “god spiral”, for nu bedre artikler journalisterne skriver, des flere penge kommer der formentlig ind via donationer. Som forbruger vil man jo aldrig donerer penge for en tynd click-bait-artikel. Jeg har pt to gange doneret mindre beløb til The Guardian, og det er faktisk det eneste mediehus jeg har skudt penge efter – ud over min licens, selvfølgelig.

Se her hvordan the Guardian skriver til mig i bunden af en artikel:

Denne betalingmodel “tvinger” journalisterne til at skrive relevante og aktuelle kvalitetsindlæg, for læseren får lyst til at donere, når det han/hun læser rent faktisk har kvalitet og giver ham/hende noget. Og The Guardians udsagn her, er jo virkelig “spot on” og smukt: “I’m happy to make a contribution so others with less means still have access to information“. Hvis vi er interesserede i at hele verden skal læse gode kvalitetsartikler, og ikke være nødt til af “spise af suppen” med dårlig journalistisk, fake news og manipulerene nyheder (fordi de ikke har råd til at betale dyre abonnementter og paywalls) så er The Guardians donationsmodel bestemt en god vej at gå.

Når man så har doneret, så møder man denne tekst, i sin videre færden på The Guardian:

Thank you…
… for supporting us, funding our independent journalism and keeping it open. Your contribution and the similar pledges of hundreds of thousands of readers around the world enables the Guardian’s journalists to cover important issues like this year’s elections. And your knowledge and experience makes our reporting better too. Did you know we publish articles and podcasts for our supporters, featuring your views and voices?

Jeg er solgt! Godt gået af The Guardian. Jeg håber de danske medier lader sig inspirere af det.

KH
Martin

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*