I dag havde jeg belsuttet mig for at lave en fantastisk – og nem – pastaret, som bare altid lykkes: Kød (fx kyllingfilet, svin eller røde pølser) løg, hvidløg, salt, peber, hakkede tomater og bunker af fed fløde, puttes i en gryde. Kast så pasta ned sammen med, og lad det koge i 15 minutter – færdig arbejde!
Jeg havde besluttet at der skulle kylling i retten, og derfor cyklede jeg på vej hjem fra arbejde i Kvickly, for at købe kylling og fløde. Jeg synes jo retten skulle være lige i øjet, og da jeg stod ved køledisken følte jeg mig i sekundet vildt i et med moder jord, og valgte derfor noget økologisk kylling (inderfilet).
Jeg kom op til kassen og lagde mine 303 gram kylling og fløde på båndet, og da kassedamen sagde prisen, var jeg ved at kløjes i det. Hun sagde 88 kr! Jeg var så tæt på at lave en scene, men besindende mig, og takkede pænt ja til bonnen, da hun spurgte. Og ja, den var god nok…de 303 gram økologisk kylling (inderfilet) kostede simpelthen 73 kr. Jeg tænkte en del på vejen hjem på cyklen, og jeg er stadigvæk ikke kommet helt til enighed med mig selv…Hvad er egentlig værst i denne situation? At de 303 gram økologisk kylling kostede 73 kr, eller at man som standard kan få 2,5 kg konventionel kyllingfilet til 95 kr? Der er noget som ikke er som det skal være…
Det skal dog siges at aftensmaden heldigvis smagte fantastisk, og jeg nød hvert et stykke af min kylling! 🙂