Vi var i Malmø forleden, og tog os heldigvis en gåtur ud til Turning Torso, som var en rigtig fin oplevelse. Vi gik efterfølgende hjem til vores hotel via Scaniaparken som ligger ned mod molen. Scaniaparken er et rigtig fedt område, og jeg var helt oppe at køre over en “Musikgryde” (eller hvad sådan en dims nu hedder) vi fandt på vores vej.
Det var en menneskeskabt kæmpe “gryde” og i hvert af de fire hjørner var der et indbygget højtalersystem. Da vi gik ind i “gryden” blev vi mødt af den fedeste loungestemningsmusik, skabt af en DJ et eller andet sted i verden. I midten var der en bålplads, og jeg kan tydeligt forestille mig den fede stemning der måtte være i denne “musikgryde” en sommeraften.
Sådan et sted skal vi da også have på Amager strandpark…eller måske Kastrup strandpark? Det ville helt sikkert skabe endnu mere liv og stemning.