Min blog fylder 8 år i dag!

Jeg har blogget i 8 år i dag. Dette er blog-indlæg nummer 631.  Vildt som tiden flyver. Jeg satser på at jeg vil indtage verdenrekorden for længst aktive blogger, når jeg som 90 årig sidder og nyder solen på verandaen 😉 Jeg har i hvert fald ingen planer om at stoppe.

I anledningen af bloggens årsdag, har jeg kigget lidt tilbage på årets indlæg. Jeg har udvalgt en række, som måske er gået din næse forbi 🙂 Under alle omstændigheder skal du have 1000 tak fordi du følger med.

Vandski prøves på
2. juni sidste år købte jeg vandski, som jeg skulle forsøge at bruge efter min fars båd. Status pt: Det er endnu ikke lykkedes mig at komme op at stå på vandski 😉

Studenterkørsel styrer!
Sidste år nød jeg studenterne i bybilledet. Jeg glæder mig til om et par uger, når de kommer igen.

Kan jeg RAM?
Et rigtig fint eksempel på syg humor…

Lektørudtalelse til Længe leve alfa-generationen
Jep, det var en stor dag. Min bog fik lektørudtalelse!

Man bliver mere borgerlig med årene…NOPE!
Nej, jeg er ikke blevet mere borgerlig med årene…men venter stadigvæk på at Jakob Ellemann-Jensen indtager formandsposten hos Venstre – om jeg så kommer tilbage til Venstre når det sker, må jeg lade være usagt.

Fatal Justice – Garbage Man
Det var så fedt at spille med Fatal Justice igen. Og min far – og hans kollegaer – var vist ret vilde med vores optræden.

Heste-nettet er altså bare det fedeste! (siden 1997) 🙂
Den her må du bare læse…Heste-nettet er det vildeste!

Når chefgruppen “leger” reklamebureau 🙂
God griner jeg fik mig der 🙂

Hvornår bliver man voksen?
En diskussion vi fra tid til anden har med vores unge venner 🙂 Jeg føler mig endnu ikke voksen…

Tragikomisk reklame fra Dansk Folkeparti
Guess what! Alt hvad vi gik og troede var dansk, er importeret fra udlandet

Mellemøsten i krig fra 1953 til i dag
Dette var et af årets tungeste indlæg på bloggen. Hvis du har lyst til en kort lille historisk gennemgang af krigene i mellemøsten siden 1953, så tjek dette indlæg ud…men du er hermed advaret: ISIS og mange af de andre ubehageligheder der er sket i Mellemøsten, er “vores” skyld (USA, Storbritannien og de allierede).

Mette Frederiksen: Det nytter ikke at tage imod kvoteflygtninge, for der er jo så mange som har det dårligt
Hvis Donald Trump udtalte dette, som Mette Frederiksen udtaler her, ville der blive globalt ramaskrig.

Hjertelig tillykke, Inger Støjberg – flot kage! 
Dette var et blogindlæg om et af årets politiske ubehageligheder…Dette var samtidigt også det blogindlæg som kom længest ud. Jævnfør Facebooks statistik har ca 20.000 mennesker set dette indlæg.

C-vitamin dræber kræft
Mens jeg skrev dette indlæg, gik en af menneskehedens helt store udfordringer mere og mere op for mig. Jeg håber bestemt vi i nær fremtid bliver klogere.

En helt almindelig morgen – version 2
En morgen med alle mine piger 🙂
KH
Martin, og endnu en gang tak for du kigger med

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*