Jeg har en fetich for mærkelig blæseinstrumenter. Det er vist ikke alle dem der skal lytte til dette, som deler samme passion som mig. Når jeg trækker min, blokfløjte, irske mini metalfløjte, melodica, mundharmonika, harmonika (er ikke sikker på man kalder det et blæseinstrument men præncippet er vel det samme) er det ikke altid de mest behagelige grimasser der ses hos de tilhørende.
Men nu var tiden altså kommet hvor jeg skulle anskaffe mig en panfløjte. Jeg fandt en musikbutik på Bornholm som havde en til rette pris og størrelse. Den skulle jo gerne være en lige så flot som dem de “dejlige” Indianere spiller på inde på Rådhuspladsen.
Nå, men jeg fik panfløjten hjem og opdagede rimelig hurtigt at det ville blive en noget sværere opgave at spille lige så godt som indianerne på ”Råd’eren” end jeg først havde regnet med.
Det største problem er at jeg har måtte erfare at panfløjten vender tonerne fuldkommen omvendt end hvad alle andre instrumenter gør. Jeg har altid været vand til at de dybe toner ligger til venstre og de lyse toner ligger til højre, som fx klaveret, harmonikaen, mundharmonika, etc). Men indianerne har valgt at bytte rundt på dette, så når jeg er godt i gang med min improvisation på panfløjten så kommer der ofte en forkrøblet dyb tone, når der burde komme en lys. Måske jeg kan lære det, men jeg må sige jeg mistede modet rimelig hurtigt da jeg fandt ud af det. Men flot er den…