FRANKLIN ZOO er så fede

Nogen gange er man bare svineheldig at støde ind i den fedeste musik. Jeg spillede med mit lille hyggeband til en lille hyggelig festival i weekenden (Sydhavnsfestival), og her dukker bandet FRANKLIN ZOO pludselig op. Jeg sidder med min familie i græsset og drikker mig en cola, da den vildeste stemme drøner ud af højtalerne. Tænk en fusion mellem Chris Cornell og Eddie Vedder (Pearl Jam)! Jeg drages mod scenen, og konstaterer at alt bare falder i hak i det band. De kan deres shit! De er autentiske, og udstråler en så fåking fed stemning fra scenen, at man bare må blive stående, selvom lydniveauet rammer det faretruende.

Midt i et af numrene får forsangeren så lige endnu en stjerne i min bog. Han har sine to knægte med til arrangementet, og de sidder ved siden af scenen med høreværn og hver deres iPad. Han opdager pludselig at en af knægtene skal tisse, og midt i en guitarsolo drøner han resolut ned til ham og hjælper ham ud af Pavillonens vindue, og ud til en busk, og får klaret hvad der skal klares. Han hjælper knægten tilbage igennem vinduet. Knægten til sin iPad, og ham op på scenen igen, hvor guitarristen nu er færdig med sin solo, og sangen kan fortsætte til omkvædet.

Det var virkelig en musikalsk oplevelse, og jeg er helt høj på vej hjem fra festivallen.

Hvis du også er til den lidt hårdere rock, så bør du tjekke dem ud. De er danskere, og udgav deres første EP i 2012. De har spillet en del i udlandet, og har særligt der opbygget sig en fin fanbase.

Og i dag har jeg fundet ud af at de spiller på min “egen ø” Amager d. 21. oktober (Amager Bio/BETA).

VI SEEES, FRANKLIN ZOO! ROCKIN’ FUCKIN’ ROLL!!!

En tanke om “FRANKLIN ZOO er så fede”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *


*