Det Sydkinesiske Hav – skal Havretskonvention overholdes?

Kina er et stort land, det ved vi alle. Og i anledning af Kinas 70 års fødselsdag som republik, har der også været meget tale om hvordan Kina snart vil være verdens stærkeste økonomi. Kinas præsident udtalte på fødselsdagen:

Der findes ingen magt, der kan ryste denne store nations fundament. Ingen magt kan stoppe det kinesiske folk og den kinesiske nation i at marchere fremad.

Hvordan vi præcist skal tolke dette citat kan være svært at sige, men under alle omstændigheder skal Kina nok komme til fylde mere og mere i “Vesten” – både fysisk og mentalt.

I disse dage observerer jeg kurset “Sea Power” på søværnets diplomuddannelse. Normalt bliver jeg ikke fanget helt så meget ind i det fagfaglige indhold, da min opgave primært er at støtte, rådgive og observere på de pædagogiske og teknologiske greb underviseren benytter sig af, men et af temaerne fangede min fulde opmærksomhed. Det handlede om Det Sydkinesiske Hav, og hvordan Kina kontrollerer dette hav med hård hånd. Ja, det hører man jo faktisk også om fra tid til anden i medierne, men jeg havde glemt (og måske heller ikke helt indset) hvor ekstremt højspændt dette område af verden er. Jeg vil lige prøve at kridte banen op:

Det Sydkinesiske Hav er stort. Havet grænser op til Kinas sydkyst, Filippinerne, Vietnam, Malaysia og Brunei.

Ud fra FN’s Havretskonvention, burde landene ca dele havet således i mellem sig:

Men Kina er bestemt ikke enig i Havretskonventionens opdeling. Kina har i stedet opfundet noget de kalder for 9-dash-lines, og her ligger Kina beslag på langt størstedelen af Det Sydkinesiske hav. Kina mener, at de i kraft af historien – helt tilbage fra 1500 tallet – har rettigheder til denne opdeling af havet. Alle andre end Kina synes jo det er Havretskonventionen der burde gælde, men ikke Kina. Og det er her vigtigt at nævne at Kina jo har underskrevet Havretskonventionen, og går ind for den. Havretskonventionen giver god mening for Kina i mange situationer, og på mange lokationer, men altså bare ikke lige i det Sydkinesiske Hav.

På billedet nedenfor kan du se Kinas 9-dash-lines, som markerer hvor Kina mener grænserne går (de 9 røde streger):

Ud over 9-dash-lines, viser ovenstående kort også alle de øer som der er suverænitets-tvister om. Der er god grund til at have krav på disse øer, for man kan etablere maritime baser på øerne, og hermed langt nemmere kontrollere al maritim trafik. Derudover har ø-grupperne og det omkringliggende havbund råstoffer, som gas og olie. Ud over de naturlige øer, har Kina også eskaleret konflikten ved at bygge kunstige øer omkring ø-grupperne.

Men hvordan sikrer Kina suveræniteten over dette enorme hav? Hvad gør de for at holde nabolande på den rigtige side at 9-dash-lines, og/eller sikre sig kinesisk fiskerilovgivning bliver overholdt? Det gør de ved et utal af små “fiskerbåde”. På afstand ligner de helt almindelige fiskerbåde. Men når man kommer i nærkontakt med disse både, så indser man, at de er tungt bevæbnede, og man vil dermed lade sig intimidere og aldrig afvise en eventuel kontrol. I den meget interessante video jeg linker til herunder beskrives disse “fiskerbåde” som “Kinas Maritime Militser”.

Men hvordan kan vi løse denne konflikt? Man kan jo frygte det kun er et spørgsmål om tid, før en kæmpe krise vil bryde ud. Det kunne nemt blive en krise Danmark kunne blive blandet ind i.

Men hvad kan løsningen være? Økonomiske sanktioner mod Kina? Politisk pres? Krig?
Fra tid til anden viser USA “flaget”, ved at sejle store krigsskibe igennem Det Sydkinesiske Hav (Det såkaldte “freedom of navigation exercises” projekt). USA lader ikke deres krigsskibe blive, de sejler blot igennem. Og dette vender Kina hver gang til en sejr: “Se! Selv USA turde ikke at blive i vores territorium”.

Det positive ved situationen – hvis man overhovedet kan sige dette – er at Kina dybest set ikke ønsker en konflikt i dette området, men det ændrer jo ikke på, at det lynhurtigt vil kunne eskalere.

Måske må vi bare acceptere at der ikke er noget at gøre ved det. Vi bør måske bare give Kina lov til at kontrollere hele 9-dash-lines? Måske er det egentlig det vi er igang med?! Men udfordringen ved at lade Kina få deres vilje, er at det kan komme til at skabe præcedens. Vi står PT overfor en ny potentiel sprængfarlig krise, som bogstavelig talt ligger i Danmarks “baghave” – nemlig “diskussionen om Arktis”. Hvis Kina får lov til at se stort på internationale love og aftaler i Det Sydkinesiske hav, hvad skulle så hindre dem i også at gøre det i Arktis?

Og pludselig bliver krisen i De Sydkinesiske Hav meget aktuel for Danmark 🙁

Jeg er som udgangspunkt ikke sortseer, men som jeg ser det, kan dette område af verden skabe gnister til 3. verdenskrig, hvis vi ikke tænker os rigtig godt om.