Is på søerne i København

Det er mange år siden det har kunne lade sig gøre at stå på skøjter på søerne i København, men med 14 dages frost kunne det nu lade sig gøre. Så i dag har jeg været derude. Isen holdt – selv for mig 🙂


Jeg tog en masse billeder derude og har nu limet et panoramabillede sammen, så man kan få en fornemmelse af hvordan det så ud fra midten af søen. Træk med musen på billedet

 

[polldaddy poll=5408728]

Pokerturnering på Casino Copenhagen

Casino Copenhagen er begyndt at afholde pokerturneringer som rent faktisk er til at betale. Dvs du kan deltage i diverse turneringer for enten 300, 500 eller 1000 kr. I turneringerne deltager så enten 20 eller 30 personer og der er penge til top3.
I dag havde jeg skrevet mig op til en 500 kroners søndagsturnering med 20 deltagere.
Det er super fedt at spille poker på Casino CPH for der er altid 100% styr på regler og formalia. Noget helt andet end at spille med et par knægte hjemme i stuen.


Der var en god hyggelig stemning ved bordet….Men spillet! øv øv…Jeg opnåede den værste placering af dem alle og det er ikke at ryge ud som den første men derimod at ryge ud som den fjerde sidste. Jeg opnåede hermed at komme hjem med minus 500 kr hvor jeg kun var en plads fra at vinde 2000 kr…surt surt
Men det var som altid super sjovt og jeg skal snart deltage i en sådan turnering igen.

Muskelmagneten

Denne dag gik med to ting: dykning ved Amager strandpark og muskelmagnetens afslutningfest.

Jeg fik dykkercertifikat sidste sommeren. Jeg og min makker dykker en del i Danmark. Det var vores første dyk i år så det var skønt at komme i gang igen. Vi fik afprøvet vores udstyr og alt virkede perfekt.

Hvis man er interesseret kan man følge en dykkertur vi er ved at arrangere på www.dykkerturen.dk Her vil vi løbende blogge om vores tur.


Fest! Jeg var om aftenen til afslutningsfest med vores gymnastikforening Muskelmagneten. Ja det var desværre afslutningsfest for good… Gymnastikforeningen Muskelmagneten som jeg har været springgymnast og underviser i, i 4 år er desværre blevet lukket. Det har de sidste par år været meget svært at få folk angageret i foreningsliv både på holdene og i bestyrelsen. Hvorfor det egentlig er sådan er jeg lidt i tvivl om, men måske har folk for travlt og derfor passer individuel træning i fx et træningscenter nok bedre ind i deres hverdag. Jeg synes det er synd at foreninger som disse må lide døden.

Men festen var super 🙂 Den blev afholdt i pavillonen i Fælled Parken. Der fik vi rigtig god mad og masse af dans og øl. Man må sige foreningen blev lukket og slukket med et brag.