Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Rasmus Paludan har en bror og en søster. Tine Paludan og Martin Paludan. Hvis du I disse tider, har brug for en indsprøjtning positiv og smuk humanisme, kunne du følge dem på de sociale medier.  Læs mere Rasmus Paludans søskende (bror og søster)

Religiøse symboler?

Der bliver fra tid til anden snakket en del om religiøse symboler i det offentlige rum. Mange mener at religiøse symboler bør forbydes i forskellige sammenhænge.
Jeg er bestemt ikke enig. Det skal ikke være ulovligt at vise at man bekender sig til en tro. Eller jo, vi kan da godt forbyde det! Lad os bare forbyde sløret, men så skal vi også forbyde Manchester United huen. Lad os bare forbyde korset, men så skal vi også forbyde veganer t-shirten. Lad os bare forbyde kalotten, men så skal vi også være klar til forbyde ALT der der på den ene eller anden måde symboliserer at man har et tilhørsforhold. Jeg er ikke sikker på Dansk Folkeparti er klar til at trække alle deres Merchandise ud af markedet 😉

KH
Martin

Folketidende husker de vigtige lokale nyheder

Når jeg kommer hjem til min mor og far på Falster, serverer de tit nogle nyheder/artikler fra den lokale sprøjte (Folketidende), som de tænker jeg af den ene eller anden grund kan have interesse i.

Jeg må dog sige at den nyhed min fader præsenterede for mig i dag, var noget ganske særligt 🙂 Overskriften siger det hele: “CYKEL IKKE STJÅLET” 🙂

Det er godt man i disse tider med folketingsvalg, brexit og klimademonstrationer stadig husker de små, men vigtige, nyheder 😉

Me-too-krænker-ulve kommer!

Nu har jeg de sidste tre-fire dage, jeg har åbnet for radio og TV, skulle høre på hvordan det har stødt og krænket en person på CBS, at der bliver skrevet om en “ung blond pige” i en sang i højskolesangbogen. Hele vejen rundt er der stor enighed om at personen fra CBS er galt afmarcheret, og at man nok ikke behøver at ændre i teksten bare fordi en person føler sig stødt over det. I dag da jeg tændte for radioen, og igen skulle høre på historien om “krænkersangen”, kom jeg sådan til at tænke på det gode eventyr om drengen som råber “ulven kommer” for bare at sætte lidt gang i gaden. Og da ulven endelig kommer og han selvfølgelig igen råber “ulven kommer”, så kommer folk i byen ikke til undsætning, fordi de ikke tror han taler sandt.
Vi bliver simpelthen nødt til at lade være med at blive “krænket” og stødt af så små ting. Vi bliver simpelthen nødt til at lade være med at råbe Me Too, over småting. Eller det må man selvfølgelig selv om, men lad være med at nævne det på de medier/kanaler hvor alle lytter med, for det ender med at politikerne og de store mediehuse fanger det op og gør det til en stor historie – for de ser det som en fantastisk mulighed for omtale og klik. Hvis vi fortsætter med at være så tyndhudet, og hele tiden råbe op om alt muligt, som jo dybest set ikke har krænket os (i ordets egentlig forstand), så ender det med at folk ikke gider at lytte, når en rigtig krænkelse finder sted.

Hermed en lille opfordring: Næste gang du føler dig krænket, provokeret, eller stødt over noget, så spørg dig selv hvor kritisk det rent faktisk er for dig, eller dine omgivelser. Hvis det ikke er noget der radikalt vil ændre dit liv, og/eller skaber psykiske mén, så er det måske ikke så stort et problem, at du rent faktisk behøver at gøre mere ved det, end bare tænke “Nå, det var da noget pudsigt noget” (pudsig tekst, pudsigt klap på kinden, pudsigt noget at sige), og så gå videre med det du lige havde gang i.

KH
Martin

Trump og Kim – Make Nordkorea great again!

Hvor er det bare fantastisk det der sker i Singapore! Tænk hvis dette kunne blive en helt ny start på et bedre forhold mellem “os” og Nordkorea! Det er virkelig godt gået af parterne.

HOV STOP! Inden du hopper videre uden at dele dette blogindlæg, vil jeg gerne spørge dig hvorfor du ikke deler? Er det bare fordi Nordkorea er alt for langt væk til at bekymre sig om? Eller er det fordi det er Trump (som du måske i alle tænkelige sammenhænge har talt negativt om) som har været drivkraften i den nyoprettede dialog mellem Vesten og Nordkorea? Jeg er ikke fan af Trump, men jeg har lige siden han kom til magten sagt, at vi må forsøge at måle Trump på de resultater han får gennemført, og forsøge at tale bare lidt mindre, om alle hans små absurde, men ret ligegyldige, udtalelser/udskejelser.

Den anden version af Peter Madsen

Peter Madsen fik – som forventet – en hård straf i byretten. Og selvom han jo allerede har anket dommen, så tror jeg Peter Madsen ender sine dage i fængsel/forvaring, for denne fuldstændige umenneskelige – og ekstreme – handling. Men det vilde er, at jeg faktisk godt kunne se en helt anden version af, hvordan Peter Madsen havde endt sine dage. Hvis Peter Madsens og hans samarbejdspartnere, var nået lidt længere med deres raket-opsendelser, så er jeg overbevist om at Peter Madsen kunne have været den første dansker, uden en astronautuddannelse, i rummet i en hjemmebygget raket. Peter Madsen havde været temmelig ligeglad med de enorme farer der havde været ved at sætte sig op i sådan en raket. Ja, måske havde han endda forventet, at det faktisk ville gå galt, og han dermed ville brænde op i atmosfæren på vej ned igen. Denne version have gjort ham til en af Danmarks kendteste og mest elskede personligheder, og i mindeordet kunne der have stået sådan:

Den excentriske, skøre, og intelligente Raket-madsen, som endte sine dage i higen efter at bryde grænser, og tænke nyt.

Sådan skulle det ikke gå. Rumraketten som kunne fragte et menneske ud i rummet, blev aldrig klar, så istedet valgte Peter Madsen en – om muligt – endnu mere ubehagelig, crazy og tragisk måde at gå over i historien på 🙁

Peter Madsen anker dom…

Omkring kl. 19 d. 10. august 2017 stævner Peter Madsen og den svenske journalist Kim Wall ud i ubåden “UC3 Nautilus” fra Refshaleøen i København. Kim Wall var med på prøvesejladsen for at skrive en artikel om ubåden.

Kim Walls kæreste slår alarm dagen efter fordi Kim ikke er dukket op…Kims paterede ligdele findes i ugerne efter.

D. 21. august bliver Peter Madsen sigtet for drab på Kim Wall.

Og i dag, d. 23. april, afholdes den endelige procedure i byretten. Peter Madsen bliver jo helt sikkert dømt for usømmelig omgang med lig, for det har han jo selv indrømmet, men hvor meget han ellers bliver dømt må vi afvente rettens ord for. Jeg er dog overbevist om at Peter Madsen anker dommen, hvis den bliver hård. Peter – og han personlighedstype – elsker at være i rampelyset. Uden at jeg kender ham, er det tydeligt at han er voldsomt narcissistisk, og hvis han anker, så får han en runde mere i “manegen”.

Straftold er vejen frem!

Jeg bebuder straftold på:

  • Maosko
  • Rispapirlamper
  • Kinaradisser
  • Kinakål
  • Amerikansk olie
  • Amerikanske pandekager
  • Cheeseburgere
  • Alle produkter med ordet Valentine’s og Halloween foran

Jeg tænker at dette nok skal få parterne til at tænke sig om en ekstra gang…

😉

Dobbeltstraf i “parallelsamfund”

Lars Løkke forklarede i sin nytårstale i år, at han ville “Ghettoerne” i Danmark til livs:

Vi skal sætte et nyt mål om at afvikle ghettoerne helt. Nogle steder ved at bryde betonen op. Rive bygninger ned. Sprede indbyggerne og genhuse dem i forskellige områder. Andre steder ved at tage en klar styring af, hvem der flytter ind.

Dele af dette er jeg egentlig enig i. Der skal bestemt gøres noget, hvis der findes områder i Danmark, som fungerer som et decideret parallelsamfund: hvor dansk lov er sat ud i kraft, hvor bander huserer og hvor forbrydelsesstatistikken er skyhøj. Og ja, jeg tror faktisk, at der findes områder, som har disse problemer – jeg er ikke naiv…men spørgsmålet er så bare, hvad der skal gøres?!

Regeringens første udspil, som Lars Løkke ikke nævnte noget om i sin nytårstale, er, at indføre dobbelt straf for forbrydelser lavet i udvalgte “ghettoområder”, frem for resten af Danmark. Hvis dette udspil bliver vedtaget, vil det altså betyde at, når man træder ind i denne “ghettozone”, så er love og straffe anderledes end resten af det “normale” Danmark.

Come on, regering! Handlede det ikke netop om at disse parallelsamfund skulle brydes ned?? Skulle disse parallelsamfund ikke ændres, så de ikke skiller sig ud fra resten af Danmark?! POlitikerne kunne jo sætte ind med støtte til de unge og deres forældre, mentorordninger, positive fordelinger, mere politi, etc, etc, men i stedet vælger regeringen, at komme med et udspil som stempler mennesker i disse område så hårdt i hovedet, at det kun vil gøre det hele værre. Regeringen har altså pludselig lavet et “de facto Parallelsamfund”, fremfor at forsøge at nedbryde dem…meget mærkeligt. Ja, de kunne sgu lige så godt sætte et advarselskilt op ved Vollsmose og Mjølnerparken med ordlyden: “DU TRÆDER NU IND I ET PARALLELSAMFUND”.

Det vilde er så, at der lynhurtig har tegnet sig et stort flertal i Folketinget for dette forslag. S og DF har hurtigt meldt ud at de er positive overfor regeringens udspil. En ting er at DF er med på vognen – det kunne man nok forvente – men det er altså lidt som om dansk politik for tiden er igang med et spil ubehagelig “Chicken”: Partierne tør ikke at undvige til venstre, og indrømme at et forslag på indvandreområdet er fuldstændig absurd, i frygt for at tabe de indvandrekritiske danskeres gunst. Det er en ond spiral, og det ender med at “bilen står i flammer” 🙁

 

Pelle Dragsted: husker du at tvivle på de holdninger og meninger du har?

Enkelte gange er man glad for at blive sendt i byen for at handle ind…og sådan en situation havde jeg i dag 🙂 På vej til Rema 1000 hørte jeg nemlig et par spændende minutter af programmet “Det næste kapitel”. Hassan Preisler var igang med at interviewe Enhedslistepolitikeren, Pelle Dragsted, om hans fortid. Pelle forklarede ganske ærligt, hvor skamfuld han var over de ting han havde lavet i hans yngre dage (bl.a. hans voldelige aktiviteter i Antifascistisk Aktion). Han var skamfuld over at han havde forsøgt at gennemtrumfe sine politiske holdninger med vold. I dag har han indset, at han jo egentlig den gang ikke havde været bedre end den fascisme, som han jo forsøgte at bekæmpe. Det er selvfølgelig prisværdigt, at han tager afstand fra de voldelige ting, han har været en del af – og jo nok egentlig også ret klogt, hvis han da vil fortsætte sin politiske karriere i Folketinget – men det var faktisk det han efterfølgende sagde, som virkelig var interessant. Han forklarede: “Det er svært – og skamfuldt – at se tilbage på at jeg kunne mene noget der var SÅ forkert, SÅ stærkt. Hvis jeg kunne det dengang, så kan jeg vel også i dag. Det kan være det jeg står og siger fra talerstolen er lige så forkert?! Tænk nu hvis jeg fandt ud af….”. Tænk hvis Pelle om 20 år ser tilbage på sin tid og politiske holdninger i Enhedlisten, og tænker, sjit hvor var jeg galt på den…

Jeg synes det er meget interessant, og det er en yderst tankevækkende pointe. Det er vigtigt at man har holdninger, men man må ikke lade sig forblinde og tro man har den evige sandhed.

Du kan jo ikke nå andre mennesker, eller have en meningsfuld udveksling af synspunkter – der måske kan bringe jer et sted hen – hvis dit udgangspunkt er, at du har fattet det hele og de har fattet bjælde

Lad være med at kalde folk der stemme på Dansk Folkeparti idioter. Lad være med at kalde Joachim B. Olsen en tossedum kuglestøder. Lad være med at kalde politikere fra Enhedslisten for naive-spelt-tumper. Det kunne jo være du rent faktisk om 20 år må indse at enten Dansk Folkeparti, Joachim B. Olsen eller enhedslisten faktisk var tættere på sandheden den gang i år 2018, end du var. Tænk hvis du på samme måde som Pelle vil sande at du faktisk var galt på den? Jeg (og Pelle) understreger endnu en gang at det er vigtigt at have holdninger. Det skal du endelig blive ved med…men husk at lytte, metareflektere, og at det jo ikke er helt sikkert du har den evige sandhed.

Man må ikke lade en tvivl lamme én. Man bliver nødt til at prøve at mene det man tror er det mest rigtige hele tiden, man skal bare lade være at sætte sig selv i en situation, hvor man ikke kan flytte sig…det er mere nuanceret end som så, og det er sådan vi bør tilgå alle de diskussioner vi har, også på venstrefløjen.

Tak til Pelle og Hassan for en meget interessant samtale. Du kan lytte til den her: https://www.radio24syv.dk/programmer/det-naeste-kapitel/21284167/pelle-dragsted-om-de-selvsmagende-pa-venstreflojen

 

INDVANDRING ER IKKE SÅ STORT ET PROBLEM SOM DANSK FOLKEPARTI FORSØGER AT GØRE DET TIL

Dansk Folkeparti har haft et virkelig dårligt kommunalvalg. De har endnu ingen borgmesterposter fået, og de er gået 32 mandater tilbage. Mit bedste bud på hvorfor det er gået sådan, er fordi folk til kommunalvalg stemmer ud fra temaer der betyder noget for dem, og som er et reelt problem i kommunen. Det er normalt temaer/problemer som disse der optager befolkningen: skoler, institutioner, ældrepleje, etc.

Hermed sagt: Dansk Folkepartis mærkesag “indvandring”, er ikke så stort et problem som DF, landspolitisk, ellers forsøger at gøre det til. Hvis det havde været et reelt problem i Danmark, så havde befolkningen i langt højere grad stemt på Dansk Folkeparti ude i kommunerne.

Jeg håber alle dem som, landspolitisk, kunne finde på at stemme på DF eller Nye Borgerlige, husker dette til næste folketingsvalg…

INDVANDRING ER IKKE SÅ STORT ET PROBLEM, SOM DANSK FOLKEPARTI FORSØGER AT GØRE DET TIL!

Jeg er vild med dette kommunalvalg!

Det er en lidt underlig situation. Jeg synes ikke det plejer at være sådan, men sådan er det altså denne gang. Jeg går simpelthen og bliver gladere og gladere for valgkampen til dette kommunalvalg. Jeg bliver glad når jeg cykler og kigger på de mange valgplakater. Det er det ene smukke og smilende menneske efter det andet, der møder mig på de valgplakater. Man kan da ikke andet end blive i godt humør.

På Facebook er der alle steder liv og glade dage…ja, diskussionerne kan gå højt, men der er i der i hvert fald gang i den, og man kan mærke på folk at de brænder for deres forskellige sager. Der er da ikke noget bedre end folk, der ytrer sig om en sag de brænder for!

I dag på cykel skulle jeg holde for rødt ved Svanemøllen station, og her er rødt i ret lang tid for os cykellister. En ældre socialkrabat havde opfanget denne pause for cykellisterne, og havde derfor taget stilling lige ved siden af os. Da vi alle stopper op for rødt, bryder hun ud i klar høj tale: Ja, jeg er så en af dem som gerne vil have Frank Jensen genvalgt som borgmester! Og hun fortsætter med Tue Hækkerup og kommer med et par andre oneliners. Hun havde simpelthen en så fantastisk energi. Jeg kunne ikke lade være med at stå og lytte smilende til hende. Selvom jeg hverken kan stemme i København eller kunne finde på at stemme S. Hun havde mig i sin hule hånd. Frisk, fantastisk og nytænkende!

Øv at valgkampen allerede stopper på tirsdag! 🙂

KH
Martin

PS. og så er der selvfølgelig alle de fantastiske valgsange 🙂